Adaptation
| Denne artikel er teoretisk orienteret. I modsætning til det meste af indholdet på Skrivekunst.dk handler den ikke direkte om skrivehåndværket, men giver dig i stedet mulighed for at dykke ned i nogle af de emner der danner fundamentet for skrivekunsten. Hvis du kun er interesseret i de artikler der direkte handler om skrivekunsten, så er denne artikel ikke relevant for dig. |  |
Linda Hutcheon beskriver adaptationsprocessen som en transponering af et værk, og plæderer altså for at adaptationer ikke er reproduktioner men genskabelser (en. ”recreation”) der i sig selv er autonome værker og ikke blot skal tilgås som ufuldstændige udgaver af originalen. (Hutcheon og O’Flynn 2012, 2ff)
Hun fokuserer på hvordan adaptationer i forskellige medier tillader forskellige måder at tilgå historier på: at få dem fortalt, at få dem vist eller at interagere med dem. (Hutcheon og O’Flynn 2012, 22–23) Alle disse tre modi har potentiale for indlevelse, men måden hvorpå den foregår er væsensforskellig; i de fortalte medier er det gennem den forestillede verden, i de viste medier er det gennem billede og evt. lyd og i de interaktive medier er det gennem den fysiske handling. Dermed er indlevelsesteknikken altså væsensforskellig når et værk adapteres på tværs af medier. (Hutcheon og O’Flynn 2012, 133–139)
Idet et værk er multimodalt pointerer Ture Schwebs at det kan trække på forskellige modaliteters æstetiske potentialer (en. ”aesthetic affordances”), og at det er væsentligt at se nærmere på ved analyse af multimodale værker. (Schwebs 2014)
Bell, Alice, Astrid Ensslin, og Hans Kristian Rustad. 2014. Analyzing digital fiction. Routledge studies in rhetoric and stylistics, 5. New York: Routledge.
Bolter, J. David f. 1951, og Richard Grusin. 1999. Remediation : Understanding New Media. Cambridge, Mass.: MIT Press.
Christensen, Nina. 2003. Den danske billedbog 1950-1999 : teori, analyse, historie. Frederiksberg: Roskilde Universitetsforlag.
Douglas, Jane Yellowlees. 1992. «What hypertexts can do that print narratives cannot.» The reader 42: 1–23.
Ensslin, Astrid. 2007. Canonising Hypertext : Explorations and Constructions. New York: Continuum.
Frausing, Gitte, og Ayoe Quist Henkel, red. 2014. Bevægende børnelitteratur : udviklingsprojekt afslører digital læselyst. 2. udg. Kbh.: Kommunernes Skolebiblioteksforening.
Hayles, N. Katherine. 2007. «Hyper and Deep Attention: The Generational Divide in Cognitive Modes.» Profession 2007 (1): 187–99. doi:10.1632/prof.2007.2007.1.187.
Hutcheon, L., og S. O’Flynn. 2012. A Theory of Adaptation. Routledge.
Hübbe, Camilla, og Rasmus Meisler. 2012. Tavs. Kbh.: Høst.
Hübbe, Camilla, Rasmus Meisler, og Stefan Pasborg. 2013. Tavs. Kbh.: Rosinante & Co.
Montfort, Nick. 2005. Twisty little passages : an approach to interactive fiction. Cambridge, Mass.: MIT Press.
Pollock, David C., og Ruth E. 1945- Van Reken. 2001. Third culture kids : the experience of growing up among worlds. New ed. London: Nicholas Brealey in association with Intercultural Press.
Rafaeli, Sheizaf. 1988. «Interactivity: From new media to communication.» Sage annual review of communication research: Advancing communication science 16 (CA): 110–34.
Sandvik, Kjetil. 2010. «En Dramaturgi Til Forskel: Film Og Computerspil.» Kosmorama, nr. 245: 101–12.
Schwarcz, Joseph H. 1982. Ways of the Illustrator : Visual Communication in Children’s Literature. Chicago: American Library Association.
Schwebs, Ture. 2014. «A reading of The Fantastic Flying Books of Mr. Morris Lessmore.» Nordic Journal of ChildLit Aesthetics 2014 (5).
Skyggebjerg, Anna Karlskov. 2005. Den fantastiske fortælling i dansk børnelitteratur 1967-2003. Kbh.: Roskilde Universitetsforlag.
Stichnothe, Hadassah. 2014. «Engineering Stories? A Narratological Approach to Children’s Book Apps.» Nordic Journal of ChildLit Aesthetics 5: 1–9. doi:10.3402/blft.v5.23602.
Wu, Shuxuan. 2014. «A Multimodal Analysis of Image-Text Relations in Picture Books.» Theory and Practice in Language Studies 4 (7): 1415.
Aarseth, Espen J. 1997. Cybertext : perspectives on ergodic literature. Baltimore: John Hopkins University Press.
| Teoretisk baggrundsviden | |||
|---|---|---|---|
| Grammatik
og Semantik |
Ord |
| |
| Fraser | |||
| Tekster |
| ||
| Pragmatik |
| ||
| Litteratur | |||
| Kultur og medier |
| ||