Børnelitteraturens historie

Denne artikel er teoretisk orienteret. I modsætning til det meste af indholdet på Skrivekunst.dk handler den ikke direkte om skrivehåndværket, men giver dig i stedet mulighed for at dykke ned i nogle af de emner der danner fundamentet for skrivekunsten. Hvis du kun er interesseret i de artikler der direkte handler om skrivekunsten, så er denne artikel ikke relevant for dig.

Børnlitteraturens opståen

For at tale om hvornår børnelitteraturen opstår må man se hvad der peger frem mod den og komme med forklaringer på at den kom på netop det tidspunkt den gjorde.

Matthew O. Grenby mener at børnelitteraturen opstod både i hjemmene, som marked i historisk kontekst, og som enkelte forfatteres konkrete fortællinger fra forfatter til barn og at disse forklaringer flyder sammen.

Matthew O. Grenby knytter børnelitteraturens opkomst til udviklinger inden for opfattelse af barnet, af pædagogik og af undervisning:

• Værker om børneopdragelse og -undervisning:
  • Storbritanien: John Lockes Some Thoughts Concerning Education (1692)
    • Locke anså barnet for at være en tom tavle som den voksne fylder viden og socialisering på; han havde en forestilling om barnet som meget lidt i udgangspunktet og som derfor skal præges af den voksne.
  • Frankrig: Jean-Jacques Rousseaus Émile ou de l’education (1762)
    • Rousseau sættes tit op som en modsætning til Locke da han mente at barnet skal være så meget som muligt i fred indtil det er 12-13 år gammelt, gerne i kontakt med naturen, da det så vil udvikle sig sundt. Denne type opdragelse kom nogle steder hurtigt til Danmark, bl.a. fordi Struensee mente at det var den rigtige opdragelse for den lille prins, hvor han argumenterede for den frie opdragelse af barnet; prinsen fik en legekammerat som han kunne udvikle sig sammen med baseret på egne erfaringer; det var nyt og chokerende. Man prøvede at inkorporere nogle af de nye syn på opdragelse: At barnet selv kunne udvikle sig uafhængigt af den voksne og det havde en særlig kvalitet, og det at kultivere det var at bremse en naturlig udvikling. Sådanne diskussioner om pædagogik var også vigtige i forhold til at få udviklet en produktion af tekster for børn for i det øjeblik at barnet havde en værdi i sig selv skulle der også være bøger skrevet og udgivet særligt for dem. I 1766-67 så man da også den første danske børnebog.
• Udvikling af bogproduktion som industri
• Nye grupper af forfattere i 1700-tallet
  • Nye grupper af individer kan blive forfattere. Dette sås også tydeligt i Danmark: Fra at det er en lille afgrænset gruppe der fik privilegier til at udkomme på skrift var det også de 'polygrafe opkomling'e der udkom med litteratur; de skrev bredt og var ikke en del af eliten.
• Udviklingen af læsende og formuende middelklasse/borgerskab: smukke, attraktive bøger produceredes og uddannelse blev anset for at være middel til social fremgang
  • Dette var også rigtigt i en dansk sammenhæng. Man så tekster som en måde hvorpå man kunne danne barnets karakter og dermed være med til at gøre det til et lykkeligere og mere nyttigt menneske. Det står eksplicit i parateksten til børnelitteraturen fra den tid.
• Syn på moderskab: moderen som lærer (jf. vignet på Avis for Børn)
  • Moderen fik i højere grad en tæt kontakt til barnet. Hun skulle undervise barnet og i nogle tilfælde skrive tekster til barnet.

Alle disse punkter, måske på nær det sidste som er uvist, er det samme i en dansk sammenhæng, og gør at man man begynder at kunne tale om en børnelitteratur.

Problem i denne tilgang ifølge Grenby: "by rooting children’s literature in the domestic they necessarily construct the children’s author as an amateur, however gifted"

I den anglosaksiske verden

Med især John Newburys A Little Pretty Pocket Book (1744) i tankerne skrev Matthew O. Grenby i The Cambridge Companion to Children's Literature: "children’s literature, as we recognise it today, began in the mid eighteenth century and took hold first in Britain"

Det er der nok en enkelt fransk eller tysk litteraturhistoriker der vil være skeptisk over for denne påstand hvorfor dette udsagn bør modificeres: "as we recognize it today" som den britisk-amerikanske offentlighed. Det skal dog siges at man i England var hurtig til at opbygge et marked.

I Danmark

I Danmark opstod børnelitteratur i moderne forstand forstået som fiktion for børn som fx ikke har en religiøst-opdragende funktion eller en anden anden adfærdsregulerende funktion nok i midten af 1700-tallet, hvor de første værker skrevet på dansk udkom.

Men børnelitteratur i 1700-tallet kom ikke ud af intet. Børn havde også inden da adgang til tekster og fortællinger, der ikke nødvendigvis var skrevet for dem.

Torben Weinreichs Historien om børnelitteraturen starter med at fastslå] at den første børnelitteratur i Danmark kom i1500-tallet, idet han medtager Rævebogen (En Ræffue Bog, 1555) som rummer folkelige fortællinger for både voksne og børn. Det første danske værk var dog Den danske Skoelemester (1766-67).

Orbis sensualium pictus (1658) var en fagbog for børn der var lavet på en måde så man forestillede sig at barnet kunne have fornøjelse af den da det ville nyde billederne.

Centrale årstal

Før 1750: Der var ikke litteratur i forståelsen fiktion skrevet og udgivet alene for børn. Hvis man siger at det kun må være fiktive tekster der ikke er faglitteratur, ikke er religiøst belærende tektser og ikke også er for voksne, så er det først i 1750 at børnelitteratur bliver til.

Omkring 1750-1820: Eksperimenter med hvad børnelitteratur kan være, hvor mange genrer afprøves. Funderet i oplysningsideer.

1820-?: Romantikkens opfattelse af barn og litteratur prægede børnelitteraturen i Danmark. H.C. Andersens Eventyr, fortalte for Børn (1835), B.S. Ingemanns Morgensange for Børn (1837). Før den tid havde man den opfattelse af barnet var et reflekteret væsen, et videbegærligt væsen, og som skulle dannes i til at være en bog borger i staten. I den romantiske litteratur er barnet er forbundet til en oprindelig guddommelig verden, bundet til geniet/skaberen/forfatteren gennem en særlig intuitiv væren. Den opfattelse af barnet kan også genfindes i en stor del af børnelitteraturen i dag. Fx er der elementer af den opfattelse i Cecilie Ekens Mørkebarnet.

1930-: Reformpædagogikkens opfattelse af barnet som autonomt og kreativt præger børnelitteraturen. Fx Jeppe Sigsgaards Palle alene i verden (1942). Der er ikke nogen anvisninger og man kan gøre hvad man vil. Det antiautoritære barn er særligt stærkt i dansk børnelitteratur. Man har tilsyneladende mindre respekt for tabuer og overskridelser i Danmark (og omegn). Fx er også Astrid Lindgrens Pippi Langstrømpe et eksempel på det antiautoritære barn. Egon Mathiesens Mis med de blå øjne handler om det selvstændige barn der går ud og erobrer verden.

1990'erne-: Forestillingen om den såkaldte komplekse børnelitteratur har været diskuteret meget. Ud fra en forestilling om at børnelitteraturen fx med Louis Jensen og andre, fremviste nogle træk der var mere komplicerede end man havde set før: Der var flere metafiktive træk, flere spring i tid og flere fortællere der var i dialog med hinanden. Maria Nikolajevas Children's literature comes of age handler om børnelitteraturen som en udviklingshistorie fra en mere simpel form til en moderne litteratur der i højere grad har komplekse træk. Også Bodil Kampp skrev denne model frem i en dansk kontekst med sine analyser af bl.a. Louis Jensen og Bent Haller. Nina Christensen mener at forestillingen om den komplekse litteratur er kommet til at skygge over at der er meget børnelitteratur der ikke er komplekst. Også debatten om æstetik vs pædagogik i børnelitteraturen har fyldt i denne periode.

Litteratur om børne- og ungdomslitteratur

• Torben Weinreich, Historien om børnelitteratur
• Nina Christensen, Videbegær. Oplysning, børnelitteratur, dannelse
• Nedslag i børnelitteraturforskningen 9 (2008)
  • Nina Christensen, Om børnelitteratur, tekstbegreber og vurderingskriterier. Et essay. s. 9-33
• Matthew O. Grenby & Andrea Immel, The Cambridge Companion to Children's Literature
• Torben Weinreich, Børnelitteratur mellem kunst og pædagogik, Frederiksberg: Roskilde Universitetsforlag/Center for Børnelitteratur (2004)
• Anna Karlskov Skyggebjerg: Den fantastiske fortælling i dansk børnelitteratur 1967-2003
• Nina Christensen og Anna Karlskov Skyggebjerg (red.)(2006): På opdagelse i børnelitteraturen
  • Maria Nikolajeva: ”Børnelitteratur: kunst, pædagogik og magt”
• Bodil Kampp, Kampen om fortællingen - Om ungdomslitteraturens egenart

Teoretisk baggrundsviden
Sprog	Grammatik og Semantik	Ord	Fonologi Morfologi
		Fraser	Syntaks Sætning
		Tekster	Stilistik Logik Tegnsætning
	Pragmatik		Tekstvidenskab Kommunikation Talehandlinger Retorik Diskursanalyse Samtaleanalyse Oversættelse
Litteratur			Genre Litteraturanalyse Nykritikken Narratologi Dekonstruktion Kanon
Kultur og medier			Elektroniske medier Digital litteratur Repræsentation Adaptation Remediering Performativitet