genre/science-fiction/utopi-og-dystopi

Genrenes historie

De fleste teoretikere lader til at være enige om at utopien er forudsætningen for dystopien, og utopien er da også langt ældre. Den fik sit navn med Thomas Mores roman Utopia i 1516 – hvis titel er en nydannelse fra græske rødder der betyder intet sted – men dens aner kan også spores helt tilbage til Platons tekster. Betegnelsen utopi dækker over to væsensforskellige vinklinger: Den samfundsmodel der fremstilles i utopiske værker og den litterære genre der typisk fremstiller disse samfundsmodeller. Dermed er det en genre der udspiller sig i både skøn- og faglitteratur, men kerneindholdet forbliver i begge tilfælde det samme: Skildringen af et samfund til efterlevelse. Elementerne utopierne gennem tiderne har rummet, har ændret sig drastisk, men genrens raison d'être har gennem alle århundrederne været den samme: Ønsket om et bedre liv end det nutidens samfundsrammer giver mulighed for udmøntet i en skildring af et muligt alternativ.

Indtil Oplysningstiden var den typiske utopis handlingstidspunkt den fjerne fortid eller et fjernt og utilgængeligt sted, men efterdønningerne af den franske revolution og de nye kommunistiske idéer i 1800-tallet gav klangbund for store visioner, og det virkede mere realistisk end nogensinde før at lave grundlæggende utopiske ændringer i samfundet. Derfor blev utopien skrevet ind i fremtiden, og blev på den måde et håb der kunne realiseres, hvis man holdt sig det for øje.

Denne utopiske opblomstring gav i slutningen af 1800-tallet ophav til utopiens modstykke: Dystopien (gr. dårligt sted). Déns mål var oprindeligt at udstille hvor galt det kunne gå, især når man efterstræber umulige utopier. Men selvom dystopien på overfladen var utopiens modstykke idet dens mål var at skildre et samfund langt værre end nutidens, så var dens kerne typisk den samme didaktiske og håbefulde bestræbelse på at bedre samfundet. Dens taktik var blot at vise hvad der bør undgås frem for hvad der bør efterstræbes.

Nutidens bølge af ungdomsdystopier har netop også det fællestræk at de skaber håb i håbløsheden og forsøger at arbejde sig frem mod produktive og didaktiske budskaber frem for total misantropi eller håbløshed, og de indskriver sig dermed klart i dystopiens mangeårige historie.

Utopien og dystopien som science fiction

Da science fiction-genren for alvor tog form i slutningen af 1800-tallet faldt dette sammen med at utopien var blevet flyttet ud i fremtiden og at dystopien var ved at tage form. Da science fiction-genren typisk ekstrapolerer forhold fra forfatterens samtid og fremstiller denne ekstrapolation som mulige fremtidige slutkonsekvenser, var associationen til især den dystopiske litteratur oplagt, især fordi den ofte skarpstiller på et overdrevent fokus på bestemte kriterier for et fremtidigt samfund: I Fagre Nye Verden den hedonistiske nydelse, i 1984 den statslige kontrol over borgerne, i Hunger Games en sammenstilling af de to.

I løbet af det 20. århundrede er denne association mellem dystopi og science fiction blevet så selvfølgelig at dystopi af teoretikere som Niels Dalgaard opfattes som en ren underkategori af science fiction.

Akademisk litteratur om utopier og dystopier

• Dalgaard, Niels (2006). Rumvandringer : udvalgte artikler. Vanløse, Science Fiction Cirklen.
• Claeys, Gregory (2010). The Cambridge companion to utopian literature. Cambridge, Cambridge University Press.
• Jensen, Eiler (2009). Utopier og dystopier : filosofiske og litterære betragtninger spejlet i børnelitterære værker. Stenløse, Resen.
• Basu, Balaka; Broad, Katherine R.; Hintz, Carrie (2013). Contemporary dystopian fiction for young adults : brave new teenagers. New York, Routledge.