genre
Hvad er genre?
Grundlæggende betyder det at to tekster tilskrives samme genre at de har noget til fælles; dette fællesskab kan bero på stil, indhold eller målgruppe, og genreklassifikationen kan indtræde på forskellige abstraktionsniveauer – fx er lyrik over for prosa en mere grundlæggende inddeling end krimi over for thriller.
Genrebegrebet kendes helt tilbage fra grækernes opdeling i to-tre genrer – epik, drama og evt. lyrik. Idéen om et statisk genreapparater som tekster nødvendigvis skulle indpasse sig i begyndte først at gå i opløsning med Romantikken i 1800-tallets Europa, hvor genrerne i stedet blev til et tag-selv-bord af forventninger og konventioner der kunne efterleves, sammenblandes eller brydes med.
Moderne teksters brug af genre som et materiale teksten kan bearbejde, frem for en tradition teksten indskriver sig i, kan forstås med Jean-Marie Schaeffers begreb genericitet. Med genericitet mener Schaeffer at en tekst står i relation til andre teksters normer som den enten tilslutter sig eller forkaster, eller at den står i relation til konventionsbestemte forskrifter som den enten efterlever eller afviger fra.
Uanset om en tekst efterlever eller undergraver sine genrer, så er genretilhørsforholdet altafgørende for fortolkningen af en tekst da det former hele tilgangen til teksten – genren bliver en kontekst der former læsningen.
Formgenrer
Formgenre dækker over inddelingen i bl.a.
Indholdsgenrer
Indholdsgenre betegner inddelingen i bl.a.