diskursanalyse

Fra Skrivekunst.dk
Version fra 2. mar. 2021, 14:17 af Bjarke Sølverbæk (diskussion | bidrag) Bjarke Sølverbæk (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med "== Kritisk diskursanalyse == Ved kritisk diskursanalyse ser man på den kontekst teksten figurerer i og forsøger at bestemme teksten i forhold til den kontekst den er opst...")
(forskel) ←Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version → (forskel)

Kritisk diskursanalyse

Ved kritisk diskursanalyse ser man på den kontekst teksten figurerer i og forsøger at bestemme teksten i forhold til den kontekst den er opstået i – altså en art (kvasi)kausal analyse af tekstens indhold ud fra den kontekst den er opstået i. Man nærmer sig altså også fx sociologi.

Michel Foucault er inspirationen til nutidens kritiske diskursanalyser, hvor særligt Norman Fairclough er en væsentlig teoretiker. Fairclough har især været lingvistisk orienteret, og hans nyeste bog fra 2011 tjener som et udgangspunkt for emnet: "Political analysis and the nature of politics" af Isabella Fairclough & Norman Fairclough.

I kritisk ligger at man er kritisk over for tekstindholdet, tekstens bevidstindhold, man har altså et normativt udgangspunkt, og kritiserer ud fra disse synspunkter. Man ser kausalt på kontekst og den tekst man har foran sig. Det normative er nødvendigt da man ellers ikke kan bedrive kritik. Det normative er så hvordan forskellige henvendelsestyper skal se ud ud fra ideale hensigter. En hovedvinkling er at undersøge hegemonistrukturer – altså magtstrukturer – i tekster som de fungerer i bestemte sammenhænge.

En af de store guruer inden for kritisk diskursanalyses normative del er Jürgen Habermas. Habermas var først kritisk teoretiker, og var ikke bevidst om det normative aspekt, og skrev i 1960'erne en række epokegørende artikler og bøger hvor han bedrev kritisk teori og var påvirket af tyske sociologer og filosoffer – Frankfurterskolen: Adorno, Horkheimer, m.fl. – som arbejdede med deres teorier i 1920'erne og 1930'erne. Men han blev klar over at man ikke kan drive kritik uden at vide hvor man skal hen, uden et normativt udgangspunkt. Tidligere mente man at man bare kunne analysere situationen og så ville der ligge en kritik af situationen, men det fandt Habermas i 60'erne ud af ikke passede, hvilket førte til hans værker i 1970'erne-1990'erne, hvor han via analyser af sproget fandt ud af hvad der virker fornuftigt og ufornuftigt. Han er især interesseret i argumentativ diskurs.

Skrivekunst.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Tryk OK for at fjerne denne besked.