| Denne artikel er teoretisk orienteret. I modsætning til det meste af indholdet på Skrivekunst.dk handler den ikke direkte om skrivehåndværket, men giver dig i stedet mulighed for at dykke ned i nogle af de emner der danner fundamentet for skrivekunsten. Hvis du kun er interesseret i de artikler der direkte handler om skrivekunsten, så er denne artikel ikke relevant for dig. |  |
Syntaks er måden ordene sammensættes på.
Analyse
Almen fremgangsmåde:
- find finitte verber
- ikke-prøven
- er der tryktab? Hvis det er tryktab er der altid et medprædikat, hvis ikke der er tryktab er der ikke nødvendigvis medprædikat
- forfeltsprøven
En uoverskuelig sætning kan parafraseres til få ord for at skabe overblik over sætningen.
Eksempler
"Da han endelig dukkede op fortalte han at han var blevet fyret."
Find finitte verber og ikke-prøven: "Da han endelig ikke dukkede op fortalte han ikke at han ikke var blevet fyret."
"fortalte han" er ikke en sætning eller en helsætning, men kan kaldes en sætningsstamme. Helsætningen er hele sætningen inklusive ledsætninger.
"{Dak [han] {endelig} dukkede opV1} fortalteV2/3 (han) [atk [han] var blevet fyretV2-pas]."
Han er e-rolle fordi man ikke behøver at handle aktivt for at dukke op, men g-rolle er i dette tilfælde også fint.
| F | v/k | s | lio | ldo | a1 | V | IO | DO | A2 | MP | A3 | X |
| Da han endelig dukkede op | fortalte | han | at han var blevet fyret | |||||||||
| Da | han | endelig | dukkede | op | ||||||||
| at | han | var | blevet fyret |
"Det helt overordnede ansvar for afviklingen af konkurrencen havde i alt for lang tid påhvilet den mand bestyrelsen efter ugelange drøftelser havde udpeget."
Find finitte verber og ikke-prøven: "Det helt overordnede ansvar for afviklingen af konkurrencen havde i alt for lang tid ikke påhvilet den mand bestyrelsen efter ugelange drøftelser ikke havde udpeget."
Fordi vi ved, at havde står i v, ved vi at alt der kommer før er ét led.
"påhvilet den mand bestyrelsen efter ugelange drøftelser havde udpeget" er alt sammen medprædikat ligesom i "Han har drukket en øl."
"bestyrelsen efter ugelange drøftelser havde udpeget" er udpegende for "den mand". Man kan også se det ved at se, at der kan indsættes et som. Ledsætningen er adled i en substantivfrase underordnet "den mand". "den mand bestyrelsen efter ugelange drøftelser havde udpeget" er en substantivfrase og kan derfor ikke indsættes i sætningsskemaet som har et verbum som kerne. Det er en substantivfrase fordi mand er kernen.
Simplificeringen: "[Anvaret] påhviledeV <manden>."
"[Det helt overordnede ansvar for afviklingen af konkurrencen] havde {i alt for lang tid} påhviletV2 <den mand (bestyrelsen) {efter ugelange drøftelser} havde udpegetV2>."
den mand må ikke markeres som "[den mand]", da det ikke er en del af ledsætningen. Man kan vælge at skrive [] efter, evt. med indhold, for at vise, at der er en underforstået rolle.
| F | v/k | s | lio | ldo | a1 | V | IO | DO | A2 | MP | A3 | X |
| Det helt overordnede ansvar for afviklingen af konkurrencen | havde | i alt for lang tid | påhvilet den mand bestyrelsen efter ugelange drøftelser havde udpeget |
| Bestemmere | Beskrivere | Kerne | Adled |
|---|---|---|---|
| den | mand | bestyrelsen ... | |
| Det | helt overdnede | ansvar | for afviklingen af konkurrencen |
Man kan yderligere underinddele i adjektivfrasen "helt overordnede" og præpositionsfrasen "for afviklingen af konkurrencen", hvori substantivfrasen "afviklingen af konkurrencen" optræder, hvori præpositionsfrasen "af konkurrencen" optræder.
"Han havde taget plads på en treben op ad espaliermuren."
Da "på en treben op ad espaliermuren" kan optræde i forfeltet må det være ét led. At "en treben op ad espaliermuren" også kan stå i forfeltet viser blot at det også et ét led – i dets overordnede led.
havde har tryktab, hvilket viser at det har medprædikat.
| F | v | s | lio | ldo | a1 | V | IO | DO | A2 | MP | A3 | X |
| Han | havde | taget plads | på en treben op ad espaliermuren | |||||||||
| eller | ||||||||||||
| Han | havde | taget plads på en treben op ad espaliermuren | ||||||||||
"(Han) havde taget pladsV1 {på en treben op ad espaliermuren}."
eller
"(Han) havde taget pladsV2 {på en treben op ad espaliermurenVB}."
Kun når præpositionen er fast er det en del af prædikatet og det efterfølgende kan så være en rolle – ellers, når fx oppe/nede/henne eller i kan indsættes i stedet, er det adverbial, som "på en treben op ad espaliermuren" er her.
"Jeg vil kontakte det firma der har leveret det program vi skal bruge, og som også har udpeget nogle områder hvor der skal ske forbedringer."
Finitte verber og ikke-prøven: "Jeg vil ikke kontakte det firma der ikke har leveret det program vi ikke/jo skal bruge, og som ikke også har udpeget nogle områder hvor der ikke skal ske forbedringer." Dermed er der én helsætning og fire ledsætninger.
Fil:Jeg vil kontakte det firma ... trappediagram.png
Tryktab: "Jeg ovil kontakte", så vil har medprædikat: "(Jeg) vil kontakteV2 [det firma …]."
"(Jeg) vil kontakteV2 [det firma ders () har leveretV2/3 [det program (vi) skal brugeV2 []], ogK somk () {også} har udpegetV2 [nogle områder {hvor} ders skal ske forbedringerV0]]." eller "… {hvorVB} ders skal ske forbedringerV1]]."
| bestemmer | beskrivere | kerne | adled |
|---|---|---|---|
| det | firma | der ... | |
| det | program | vi skal bruge | |
| nogle | områder | hvor … |
| F | v/k | s | lio | ldo | a1 | V | IO | DO | A2 | MP | A3 | X |
| Jeg | vil | kontakte det firma der har leveret det program vi skal bruge | ||||||||||
| der | har | leveret det program vi skal bruge | ||||||||||
| vi | skal | bruge | ||||||||||
| som | også | har | udpeget nogle områder hvor der skal ske forbedringer | |||||||||
| hvor | der | skal | ske forbedringer |
og i "og som også har udpeget …" indgår ikke i sætningsskemaet, men kan evt. indsættes foran det.
hvor er egentlig ikke en konjunktion, men den står på konjunktionspladsen
En uoverskuelig sætning kan parafraseres til få ord, for at skabe overblik over sætningen, fx "Jeg vil kontakte firmaet."
Øvelse: Fængsling af Jønke
"En pistol i Jørn Jønke Nielsens lejlighed fører til at politiet kræver rockeren fængslet. Det oplyser Steffen Steffensen fra Københavns Politi, der i går ransagede Hells Angels-rockerens lejlighed på Nørrebro. Betjentene anholdt to mænd i boligen – Jønke og en makker fra Hells Angels-støttegruppen AK81."
"[En pistol i Jørn Jønke Nielsens lejlighed] fører tilV2 <atk (politiet) kræver [rockeren] fængsletV2>. [Det] oplyser (Steffen Steffensen fra Københavns Politi), derk {i går} ransagedeV2 [Hells Angels-rockerens lejlighed på Nørrebro]. (Betjentene) anholdtV2 [to mænd] {i boligen} – Jønke og en makker fra Hells Angels-støttegruppen AK81."
| F | v/k | s | lio | ldo | a1 | V | IO | DO | A2 | MP | A3 (+X) |
| En pistol i Jørn Jønke Nielsens lejlighed | fører | til at politiet kræver rockeren fængslet | |||||||||
| at | politiet | kræver | rockeren | fængslet | |||||||
| Det | oplyser | Steffen Steffensen fra Københavns Politi | der i går ransagede Hells Angels-rockerens lejlighed på Nørrebro | ||||||||
| der | i går | ransagede | Hells Angels-rockerens lejlighed på Nørrebro | ||||||||
| Betjentene | anholdt | to mænd | i boligen | Jønke og en makker fra Hells Angels-støttegruppen AK81 |
Noter til øvelsen
Finitte verber: "En pistol i Jørn Jønke Nielsens lejlighed fører til at politiet kræver rockeren fængslet."
Ikke-prøven: "En pistol i Jørn Jønke Nielsens lejlighed fører ikke til at politiet ikke kræver rockeren fængslet."
Mulighed for tryktab: "En pistol i Jørn Jønke Nielsens lejlighed ofører ikke til at politiet ikke kræver rockeren fængslet." Dermed har fører medprædikat. Tilstedeværelsen af medprædikat tager oftest det umiddelbart efterfølgende med sig
Forfeltsprøven viser at En pistol i Jørn Jønke Nielsens lejlighed er ét led or derfor én rolle, og derfor ville følgende være forkert: *"[En pistol] {i Jørn Jønke Nielsens lejlighed}"
| F | v/k | s | lio | ldo | a1 | V | IO | DO | A2 | MP | A3 (+X) |
| En pistol i Jørn Jønke Nielsens lejlighed | fører | til at politiet kræver rockeren fængslet |
"Han sagde i går at han var blevet fyret" blev placeret i X, da det var selvstændigt, men det er ovenstående sætning ikke, da til har at politiet kræver rockeren fængslet.
"[En pistol i Jørn Jønke Nielsens lejlighed] fører tilV2 <at politiet kræver rockeren fængslet>."
"En pistol i Jørn Jønke Nielsens lejlighed" er ikke g-rolle fordi den ikke handler, og da "at politiet kræver rockeren fængslet" heller ikke handler og desuden ikke kan være e-rolle, må den være h-rolle.
I denne helsætning indgår en ledsætning som så analyseres, "at politiet kræver rockeren fængslet":
Mulighed for tryktab: kræver har tryktab, så der er medprædikat.
| F | v/k | s | lio | ldo | a1 | V | IO | DO | A2 | MP | A3 (+X) |
| at | politiet | kræver | rockeren | fængslet |
"atk (politiet) kræver [rockeren] fængsletV2"
"Det oplyser Steffen Steffensen fra Københavns Politi, der i går ransagede Hells Angels-rockerens lejlighed på Nørrebro."
Finitte verber: "Det oplyser Steffen Steffensen fra Københavns Politi, der i går ransagede Hells Angels-rockerens lejlighed på Nørrebro."
Ikke-prøven: "Det oplyser Steffen Steffensen fra Københavns Politi, der i går ikke ransagede Hells Angels-rockerens lejlighed på Nørrebro ikke."
Forfeltsprøven viser, at "Steffen Steffensen fra Københavns Politi, der i går ransagede Hells Angels-rockerens lejlighed på Nørrebro" er ét led – dog kunne på Nørrerbo godt være ét led, men da betyder sætningen noget andet, nemlig der hvor der oplyses, ikke der hvor der ransagedes.
| F | v/k | s | lio | ldo | a1 | V | IO | DO | A2 | MP | A3 (+X) |
| Det | oplyser | Steffen Steffensen fra Københavns Politi, der i går ransagede Hells Angels-rockerens lejlighed på Nørrebro |
"[Det] oplyserV2 (Steffen Steffensen fra Københavns Politi, der i går ransagede Hells Angels-rockerens lejlighed på Nørrebro)."
Det er her ikke formelt subjekt, da det viser tilbage til noget: til den foregående sætning. Derefter analyseres ledsætningen, "der i går ransagede Hells Angels-rockerens lejlighed på Nørrebro":
| F | v/k | s | lio | ldo | a1 | V | IO | DO | A2 | MP | A3 (+X) |
| der | i går | ransagede | Hells Angels-rockerens lejlighed på Nørrebro | ||||||||
| eller | |||||||||||
| der | i går | ransagede | Hells Angels-rockerens lejlighed | på Nørrebro | |||||||
Det er tvetydigt da på Nørrebro enten kan sige noget om ransagelsen eller om lejligheden. Husk, at éns valg i ledstillingsanalysen har betydning for funktionsanalysen, og man skal sørge for at der her er overensstemmelse:
"() ders {i går} ransagedeV2 [Hells Angels-rockerens lejlighed på Nørrebro]."
eller
"() ders {i går} ransagedeV2 [Hells Angels-rockerens lejlighed] {på Nørrebro}."
Funktionsanalyse
Selvom rolleled kan være underforståede er de alligevel relevante, så en drikkesituation inkluderer derfor altid et subjekt og et objekt, uanset hvad der er angivet i den pågældende sætning – det er semantisk bestemt.
Dette forhold kaldes valens; drikke har dermed en valens på to, da det knytter to led til sig. Det angives drakV2.
Der er for drikke en "drikke"-rolle og en "bliver drukket"-rolle. Generalisering fører til at der ved alle prædikater er tale om tre roller: g-, e- og h-rolle.
- g-rollen, nogen der gør gør, markeres med (…)
- e-rollen, noget/nogen der er, markeres med […]
- h-rollen, noget som nogen har eller et sted hvor noget sker, markeres med <…>
til et prædikat er der ikke flere end én af den samme rolle, og der er maksimalt alle tre. Prædikatet, valensbæreren, markeres med V0 (avalent prædikat), V1 (monovalent prædikat), V2 (divalent prædikat) eller V3 (trivalent prædikat) alt efter hvor mange roller, der knytter sig til det.
adverbialer markeres med {…}
Det er ikke absolut nødvendigt at indsætte tomme roller normalt, fx "(Han) drikkerV2 []", men i relativsætninger bør de indsættes.
Eksempler
"Peter drak ganske vist en øl klokken 10."
"(Peter) drakV2 {ganske vist} [en øl] {klokken 10}."
klokken 10 er adverbial og ikke objekt, fordi den knytter sig til drak og ikke til øl.
"Det regnede og stormede hele natten."
"Dets regnedeV0 ogK stormedeV0 {hele natten}."
Der er ikke nogen rolleled her, da der ikke er nogen der regner og stormer. Subjektpladsen må ikke være tom, og derfor indgår det.
"Senere sov han et par timer."
"{Senere} sovV1 (han) {et par timer}."
"Han læste bogen med stor fornøjelse."
"(Han) læsteV2 [bogen] {med stor fornøjelse}."
"Chefen tilbød hende straks jobbet."
"(Chefen) tilbødV3 <hende> {straks} [jobbet]."
"Hun blev tilbudt et job af chefen."
"<Hun> blev tilbudt [et job] afV3-pas (chefen)."
g-rolle er altså ikke lig subjekt. At blev tilbudt af samlet er prædikatet viser, at det ikke er en syntaktisk kategori, da det ikke står samlet. Man sætter Vx efter det sidste ord i prædikatet; da alt andet er angivet er der kun prædikatet tilbage.
"Blomsten gik ud."
"[Blomsten] ogik udV1."
Det er muligheden for tryktab der er afgørende; når der er mulighed for tryktab er prædikatet længere.
"Peter gik ud."
"(Peter) ogik udV1"
Adverbier i dynamisk form er altid en del af prædikatet, hvorimod adverbier i statisk typisk er (en del af et) adverbial, eks "(Peter) gikV1 {ude …}".
"Det havde regnet hele formiddagen."
"Dets havde regnetV0 {hele formiddagen}."
"Det var en skam at de ikke kunne komme til festen."
"Dets var en skamV1 [at de ikke kunne komme til festen]."
Pga. tryktab fremgår det at var har medprædikat.
"Det er sjovt at spille fodbold."
"Dets er sjovtV1 [at spille fodbold]."
"Til festen blev der danset hele natten."
"{Til festen} blev ders dansetV1-pas {hele natten}."
"Børnene spiste på deres nye værelse."
"(Børnene) spisteV2 {på deres nye værelse}."
"Børnene legede på deres nye værelse."
"(Børnene) legedeV1 {på deres nye værelse}."
"Børnene tænkte på deres nye værelse."
"(Børnene) tænkte påV2 [deres nye værelse]."
Det at der ikke er mulighed for tryktab viser ikke, at de skal opdeles, mens tryktab viser at de ikke må opdeles; eks. tænkte på.
"Søren var en dygtig hækkeløber."
"[Søren] ovar en dygtig hækkeløberV1."
Der er mulighed for tryktab på var. Være er kun prædikat alene, når det betyder eksisterer og dermed er V1, eks. "Jeg tænker altså erV1 jeg."
"De spiste frokosten langt ude på landet."
"(De) spisteV2 [frokosten] {langt ude på landet}."
"De boede langt ude på landet."
"(De) boedeV2 {langt ude på landetVB}."
Her kan adverbialet ikke udelades; dermed er det noget helt specielt ved bo og nogle få andre verber. Normalt angiver Vx antal rolleled, men egentlig er det antallet af valensbundne led der er afgørende – som det ses her.
VB = Valensbundet.
"De boede rodet."
"(De) boedeV2 {rodetVB}."
"Den mand jeg snakkede med i går."
"(jeg) snakkede medV2 [] {i går}." eller Image:Jeg snakkede med ham i gaar.png
Den mand må ikke gives en rolle, da den ikke er en del af den analyserede sætning. At indsætte den tomme parentes anbefales.
"København summer af …"
"<København> summer af …"
"vendt hjem til givtige forretninger."
"vendt hjem tilV2 <givtige forretninger>." Her er til en fast præposition og derfor indgår det i prædikatet.
"Han bor i København."
"[Han] borV2 {i KøbenhavnVB}."
"Han bor pænt."
"[Han] borV2 {pæntVB}."
Normalt viser Vx antal valensbundne roller, men i denne situation medtælles også den valensbundne adverbial.
"Han drikker en øl."
"(Han) drikkerV2 [en øl]."
"Han drikker øl."
"(Han) drikker ølV1." – da der er mulighed for tryktab, "Han odrikker øl", har drikker medprædikat, så drikker øl er prædikat, og der er kun én rolle.
"Jeg malede alle vores vinduer sidste år."
"(Jeg) maledeV2 [alle vores vinduer] {sidste år}."
Øvelse: Struensee-regimet
"Harmen over Struensee-regimet når nye højder. København summer af rygter om Struensee og dronningen, statskupplaner, mishandlinger af kongen og den lille kronprins Frederik. Struensees tidligere ven, grev Rantzau-Ascheberg og den berygtede bondeplager, generalkrigskommissær Magnus Beringskjold danner en sammensværgelse og kommer gennem kongens bror, Arveprins Frederiks kabinetssekretær Ove Guldberg i forbindelse med arveprinsen og hans moder, enkedronning Juliane Marie. To højtstående officerer fra hovedstadens garnison general Eikstedt og oberst Køller slutter sig til dem, men derimod afviser både J.E.H.Bernstorff og A.G.Molkte et makkerskab med det noget grumsede selskab.
Kuppet iværksættes efter et maskebal på Christiansborg 16. januar. Med enkedronningen i spidsen trænger de sammensvorne ind i Christian 7.s sovekammer og skræmmer den sindssyge konge til at underskrive arrestordrer mod Struensee, Enevold Brandt og dronning Caroline Mathilde. Forinden har oberst Køller arresteret Struensee og Brandt og kort efter føres dronningen til Kronborg under bevogtning af general Eikstedts dragoner. Så let var det at fælde den mægtigste mand i datidens Danmark.
Københavns befolkning hilser meddelelsen om diktatorens fald med stormende begejstring. Christian 7. bliver anbragt i en guldkaret og kørt rundt i hovedstandens gader for at modtage undersåtternes hyldest. Om aftenen fejrer den københavnske pøbel kongens 'befrielse' ved at plyndre byens bordeller." (Hvornår skete det. Danmarkshistorisk opslagsbog. Politikens Forlag 1960)
[Harmen over Struensee-regimet] når nye højderV1. <København> summer afV2 [rygter om Struensee og dronningen, statskupplaner, mishandlinger af kongen og den lille kronprins Frederik]. (Struensees tidligere ven, grev Rantzau-Ascheberg og den berygtede bondeplager, generalkrigskommissær Magnus Beringskjold) dannerV2 [en sammensværgelse] og kommer {gennem kongens bror, Arveprins Frederiks kabinetssekretær Ove Guldberg} i forbindelse medV2 <arveprinsen og hans moder, enkedronning Juliane Marie>. (To højtstående officerer fra hovedstadens garnison general Eikstedt og oberst Køller) slutter sig tilV2 <dem>, menK {derimod} afviserV2 (både J.E.H.Bernstorff og A.G.Molkte) [et makkerskab med det noget grumsede selskab].
[Kuppet] iværksættesV2pas {efter et maskebal på Christiansborg 16. januar}. {Med enkedronningen i spidsen} trænger (de sammensvorne) ind iV2 <Christian 7.s sovekammer> og skræmmer [den sindssyge konge] til at underskrive arrestordrer modV3 <Struensee, Enevold Brandt og dronning Caroline Mathilde>. {Forinden} har (oberst Køller) arresteretV2 [Struensee og Brandt], ogK {kort efter} føres [dronningen] tilV3pas <Kronborg> {under bevogtning af general Eikstedts dragoner}. Så let varV1 dets [at fælde den mægtigste mand i datidens Danmark].
(Københavns befolkning) hilserV3 [meddelelsen om diktatorens fald] {med stormende begejstringVB}. [Christian 7.] bliver anbragtV3pas {i en guldkaretVB} ogK kørt rundtV3pas {i hovedstandens gaderVB} {for at modtage undersåtternes hyldest}. {Om aftenen} fejrerV2 (den københavnske pøbel) [kongens 'befrielse'] {ved at plyndre byens bordeller}.
Noter til øvelsen
"Med enkedronningen i spidsen trænger de sammensvorne ind i Christian 7.s sovekammer og skræmmer den sindssyge konge til at underskrive arrestordrer mod Struensee, Enevold Brandt og dronning Caroline Mathilde."
"{Med enkedronningen i spidsen} trænger (de sammensvorne) ind iV2 <Christian 7.s sovekammer> og skræmmer [den sindssyge konge] til at underskrive arrestordrer modV3 <Struensee, Enevold Brandt og dronning Caroline Mathilde>."
En god idé er at starte med at finde de finitte verber, trænger og skræmmer.
Man kan sætte ikke ind og se hvor det står i forhold til det finitte verbum, "trænger de sammensvorne ikke" og "og skræmmer ikke" medfører, at ingen af dem er ledsætninger. I en helsætning står ikke efter det finitte verbum, i en ledsætning står ikke før det finitte verbum.
Der er tale om to prædikater ligestillet med konjunktionen og.
Én mulighed er nu at se på om der er tryktab, og da trænger kan have tryktab hører der mere med til prædikatet, og i dette tilfælde er der tale om ind i.
Så fordeles roller: h-rollen kan ud over har også stå for hvor, stedet.
Hvis rollerne er fordelt er resten sandsynligvis adverbialer og eventuelt konjunktioner.
Ved et tilsyneladende langt prædikat som "skræmmer … til at underskrive arrestordrer mod" kan man spørger sig selv om hvad det ellers kan være, og den eneste anden mulighed her er adverbial, men det har ikke form af en fri tilføjelse, den kan ikke stå i mange sætninger, og det er et rimeligt argument imod adverbial. Man kan også spørge sig selv om arrestordrer ikke er en rolle.
"Dronningen føres til Kronborg."
"() [Dronningen] føres tilV3-pas <Kronborg>."
svarer til:
"De fører hende til Kronborg."
"(De) fører [hende] tilV3 <Kronborg>."
"Christian 7. bliver anbragt i en guldkaret."
"() [Christian 7.] bliver anbragtV3-pas {i en guldkaretVB}."
Bliver er indholdsmæssigt utilstrækkeligt og der er mulighed for tryktab, og derfor ved man, at der er medprædikat.
Grunden til at i ikke er inkluderet i prædikatet er, at det ikke er en bunden præposition som fx "tænke på . Typisk for adverbiale stedsbestemmelser er det de statiske retningsadverbier, der kan benyttes som indleder, eks. henne, inde og oppe.
Øvelse: Det er ikke gratis at smide folk i fængsel
Det er ikke gratis at smide folk i fængsel
Regeringen er på rette spor i retspolitikken.
Hvis målet med en velfungerende retspolitik var at smide flere mennesker i fængsel, ville Danmark op gennem 00’erne have stået som et mønstereksempel.
Straframmen røg op – næsten hurtigere, end det kunne kendes for ret – alt imens forbryderne røg ind.
Og da historierne om overfyldte fængsler fik medierne til at løbe over med kritiske historier i foråret 2011, havde daværende justitsminister Lars Barfoed (K) kun denne kølige kommentar:
»Grundlæggende er situationen udtryk for, at regeringens retspolitik har båret frugt«.
Med straf skal man retspolitik bygge, syntes den borgerlige devise at lyde – og sådan kan man jo se så forskelligt på verden.
Desværre er der ikke meget, som tyder på, at de borgerlige har ændret syn på denne del af verden.
Det kom frem, da der i går blev taget hul på forhandlingerne om kriminalforsorgens kommende økonomi.
Til gengæld mødte regeringspartierne op med det, de selv kalder et »paradigmeskifte« i dansk retspolitik, nemlig et princip om, at politikerne ikke bare blindt kan hæve straframmerne uden at stå klar med en form for finansiering.
En plads i et nyetableret lukket fængsel koster 1 mio. kroner om året, så det er ikke småpenge, der skal graves op af finansministerens lommer, hvis vi skal gå videre ad strafsporet.
Det er nemlig – surprise, surprise – ikke gratis at sende folk i fængsel, sådan som der herskede en absurd forestilling om i de strafglade værdipolitiske VKO-dage.
Derfor må det nye princip også hilses velkomment i en debat, som ikke kun, men sandelig også handler om kroner og øre.
Problemet med de overfyldte fængsler er nemlig langtfra løst. På landsplan mangler der i hundredvis af celler. Belægningsprocenten stiger og stiger.
I 2010 var den 96,1 pct., i 2011 97,7 pct., og lige nu ligger fangerne fortsat hulter til bulter.
Men vi ved, at en plads i et nyetableret lukket fængsel koster 1 mio. kroner om året, så det er ikke småpenge, der skal graves op af finansministerens lommer, hvis vi skal gå videre ad strafsporet.
Så hvorfor ikke vælge et helt andet spor? Ja, hvorfor ikke bruge lejligheden til et frontalopgør med strafmentaliteten?
Det strafløse samfund er et fatamorgana. Javist, men vi ved fra sagkundskaben, at højere straffe ikke virker. Det får ikke de kriminelle til at begå mindre kriminalitet, og dette må først som sidst være målet med vores retspolitik.
Vi ved også, at tiltag som fodlænker og samfundstjeneste virker, så hvorfor ikke gå videre ad det spor? Hvorfor ikke hjælpe den enkelte videre til en bedre tilværelse, når vi ved, det er muligt?
Det er altså ikke gratis at smide folk i fængsel – hverken for samfundet eller for den enkelte.
Dets er {ikke} gratisV1 [at smide folk i fængsel]
[Regeringen] er på rette sporV1 {i retspolitikken}.
{Hvisk [målet med en velfungerende retspolitik] var at smide flere mennesker i fængselV1}, ville [Danmark] {op gennem 00’erne} have stået som et mønstereksempelV1.
[Straframmen] røg opV1 – {næsten hurtigere, end det kunne kendes for ret} – {alt imens forbryderne røg ind}.
OgK {dak (historierne om overfyldte fængsler) fik <medierne> til at løbe over medV3 [kritiske historier] {i foråret 2011}}, havde (daværende justitsminister
Lars Barfoed (K)) {kun} denne kølige kommentarV2: [»{Grundlæggende} er [situationen] udtryk forV2, [atk [regeringens retspolitik] har båret frugtV1]«. ]
[{Med straf} skal (man) [retspolitik] byggeV2], syntes [den borgerlige devise] at lydeV2 – ogK {sådanVB} kan man {jo} se {så forskelligt} påV3 [verden].
{Desværre} er ders {ikke} meget, som tyder på, atk <de borgerlige> har ændret syn påV2 [denne del af verden]V0.
[Det] kom fremV1, {dak ders {i går} blev taget hul påV2-pas [forhandlingerne om kriminalforsorgens kommende økonomi]}.
{Til gengæld} mødte (regeringspartierne) op medV2 [det, (de) {selv} kalder [ ] et »paradigmeskifte« i dansk retspolitik, nemlig et princip om, at politikerne {ikke bare} {blindt} kan hæveV2 [straframmerne] {uden at stå klar med en form for finansiering}V2].
Dets er {nemlig} – {surprise, surprise} – {ikke} gratisV1 [at sende folk i fængsel], {sådan som der herskede en absurd forestilling om i de strafglade værdipolitiske VKO-dage}.
{Derfor} må [det nye princip] {også} hilses velkommentV2-pas{ i en debat, som ikke kun, men sandelig også handler om kroner og øre}.
[Problemet med de overfyldte fængsler] er {nemlig} langtfra løstV1. {På Morfologi og syntaks Tavs Bjerre landsplan} manglerV1 ders [i hundredvis af celler]. [Belægningsprocenten] stiger og stigerV1.
{I 2010} var [den] 96,1 pctV1., {i 2011} 97,7 pctV1., ogK {lige nu} ligger [fangerne] {fortsat} hulter til bulterV1.
MenK (vi) vedV2, [atk [en plads i et nyetableret lukket fængsel] kosterV2 [1 mio. kroner om året]], såKs dets er {ikke} småpengeV1, [ders [ ] skal graves op afV3-pas <finansministerens lommer>, {hvis vi skal gå videre ad strafsporet}].
SåKs {hvorfor}{ikke} vælgeV2 [et helt andet spor]? Ja, {hvorfor} {ikke} bruge lejligheden til et frontalopgør medV2 [strafmentaliteten]?
[Det strafløse samfund] er et fatamorganaV1. Javist, menK <vi> vedV2 {fra sagkundskaben}, [at højere straffe ikke virker]. (Det) får {ikke} (de kriminelle) til at begå mindre kriminalitetV2, ogK [dette] må {først som sidst} være målet med vores retspolitikV1.
<Vi> vedV2 {også}, [atk [tiltag som fodlænker og samfundstjeneste] virkerV1], såKs {hvorfor} {ikke} gå videre ad det sporV1? {Hvorfor} {ikke} hjælpe [den enkelte] videre til en bedre tilværelseV2, {når vi ved, det er muligt}?
Dets er{ altså} {ikke} gratisV1 [at smide folk i fængsel] – {hverken for samfundet eller for den enkelte}.
Noter til øvelsen
"Strafferammen røg op næsten hurtigere, end det kunne kendes for ret"
Forfeltsprøven viser, at næsten hurtigere, end det kunne kendes for ret er én frase. Hurtigere er gradbøjning af hurtigt, altså et adverbium. end det kunne kendes for ret er ad-led til kernen hurtigere. Kun end det kunne kendes for ret er ledsætning.
"(Strafferammen røg op) næsten hurtigere, end det kunne kendes for ret"
”(Og) da historierne om overfyldte fængsler fik medierne til at løbe over med kritiske historier i foråret 2011”
Og hører ikke med til ledsætningen. Sætningen er en temporal adverbial.
"Til gengæld mødte partierne op med det de selv kalder et »paradigmeskifte« i dansk retspolitik"
Først findes finitte verber: "Til gengæld mødte partierne op med det de selv kalder et »paradigmeskifte« i dansk retspolitik"
Derefter benyttes ikke-prøven: "Til gengæld mødte partierne ikke op med det de ikke selv kalder et »paradigmeskifte« i dansk retspolitik". Dermed er de selv kalder et »paradigmeskifte« i dansk retspolitik en ledsætning. Objektet er dog hele leddet det de selv kalder et »paradigmeskifte« i dansk retspolitik som er en nominalfrase; de selv kalder et »paradigmeskifte« i dansk retspolitik er en relativsætning som er et adled til det.
”nemlig et princip om at politikerne ikke bare blindt kan hæve straframmerne uden at stå klar med en form for finansiering.”
Ledsætningen starter med at, en underordnende konjunktion.
De finitte verber: "at politikerne ikke bare blindt kan hæve straframmerne uden at stå klar med en form for finansiering.”
Forfeltsprøven viser, at "et princip om at politikerne ikke bare blindt kan hæve straframmerne uden at stå klar med en form for finansiering" er ét led, og "at politikerne ikke bare blindt kan hæve straframmerne uden at stå klar med en form for finansiering" er dermed et adled til princip og dermed ikke et selvstændigt sætningsled og skal dermed ikke have egen parentes i funktionsanalysen – og det er en ledsætning.
”Det er ikke gratis at sende folk i fængsel, sådan som der herskede en absurd forestilling om i de strafglade værdipolitiske VKO-dage"
Finitte verber og ikke-prøven: ”Det er ikke gratis at sende folk i fængsel, sådan som der ikke herskede en absurd forestilling om i de strafglade værdipolitiske VKO-dage"
sådan som er en slags kompleks konjunktion – hvilket dog ikke er en alment accepteret analyse. Man kan også anskue sådan som adverbium og som som konjunktion, og "sådan som … VKO-dage" fungerer da som adverbial. Det er mere sandsynligt, at Dansk Sprognævn ville godtage denne udlægning. Sådan er en slags mådesadverbial, som så præciseres i den efterfølgende ledsætning. Altså er "som der herskede … VKO-dage" adled til sådan i en adverbialfrase.
"Hvorfor ikke hjælpe den enkelte videre til en bedre tilværelse, når vi ved, det er muligt?"
Finitte verber og ikke-prøven: "Hvorfor (skal vi) ikke hjælpe den enkelte videre til en bedre tilværelse, når vi ikke ved, det ikke er muligt?"
Skal vi er underforstået/udeladt i sætningen.
Ved forfeltsprøven må man godt ændre lidt i det der ikke flyttes for at få det til at lyde mere naturligt – sådanne ændringer har ikke betydning for prøvens gyldighed. Ved forfeltsprøven fremgår det at når vi ved, det er muligt er ét led.
| Hvorfor ikke hjælpe den enkelte videre til en bedre tilværelse | ||
| når vi ved | ||
| det er muligt |
De lavere niveauer rummes altid i det nærværende niveau: "Hvorfor ikke hjælpe den enkelte videre til en bedre tilværelse, når vi ved, det er muligt", "når vi ved, det er muligt" og "det er muligt".
VedV2 har subjekt, vi, og objekt, det er muligt.
når vi ved det er muligt er tidsadverbial.
"De borgerlige har ændret syn på …" er h-rolle frem for g-rolle, da det er noget man har en oplevelse af, men ikke noget man gør aktivt.
Man kan ofte benytte udelukkelsesmetoden, hvis der er flere roller til stede i sætningen.
"Og da historierne om overfyldte fængsler fik medierne til at løbe over med kritiske historier foråret 2011 havde daværende justitsminister Lars Barfoed (K) kun denne kølige kommentar"
Ført findes de finitte verber: "Og da historierne om overfyldte fængsler fik medierne til at løbe over med kritiske historier foråret 2011 havde daværende justitsminister Lars Barfoed (K) kun denne kølige kommentar"
Derefter udføres ikke-prøven: "Og da historierne om overfyldte fængsler ikke fik medierne til at løbe over med kritiske historier foråret 2011 havde daværende justitsminister Lars Barfoed (K) ikke kun denne kølige kommentar". Dermed er første del af sætningen en ledsætning, da ikke kommer før det finitte verbum: "da historierne om overfyldte fængsler fik medierne til at løbe over med kritiske historier foråret 2011". Anden del af sætningen er en helsætning, da ikke kommer efter det finitte verbum.
Hvis der sættes punktum efter kommentar så føles det unaturligt, da det er obligatorisk der kommer noget efter; at have en kommentar med rimelighed kan omformes til sige er udsigeren en g-rolle.
"Og {da (historierne om overfyldte fængsler) fik <medierne> til at løbe over medV3 [kritiske historier] {i foråret 2011}} havde (daværende justitsminister Lars Barfoed (K)) {kun} denne kølige kommentarV2: […]"
Ledstillingsanalyse
Ved en ledstillingsanalyse ser man nærmere på hvordan ledene er placeret i sætningen.
Ledstillingen er særligt vigtig, fordi ledrækkefølgen er betydningsbærende på dansk da der ikke er kasus Derudover stilles spørgsmål ved at ændre i ledstillingen, og der kan ændres fokus i sætningen ved at ændre på rækkefølgen af leddene:
- Peter mødte ikke Ole i går.
- Ole mødte Peter ikke i går.
- I går mødte Peter ikke Ole.
Funktionsanalysen vil være den samme i alle tre sætninger – men informationsstrukturen er forskellig.
Tre ting udtrykkes ved ledstilling:
- ledenes funktion – til en vis grad
- om sætningen er et spørgsmål eller ej
- informationsstrukturen – hvad der fokuseres på
| Teoretisk baggrundsviden | |||
|---|---|---|---|
| Grammatik
og Semantik |
Ord |
| |
| Fraser | |||
| Tekster |
| ||
| Pragmatik |
| ||
| Litteratur | |||
| Kultur og medier |
| ||