Nykritikken
| Denne artikel er teoretisk orienteret. I modsætning til det meste af indholdet på Skrivekunst.dk handler den ikke direkte om skrivehåndværket, men giver dig i stedet mulighed for at dykke ned i nogle af de emner der danner fundamentet for skrivekunsten. Hvis du kun er interesseret i de artikler der direkte handler om skrivekunsten, så er denne artikel ikke relevant for dig. |  |
Historie
Nykritikken var absolut dominerende i 1960'ernes Danmark, som rent metodisk var nykritikkens tid.
Nykritikken gjorde op med de tidligere tilgange til litteratur idet den er uinteresseret i læseren – ud med ekspressionismen – i forfatteren – ud med biografismen – og i samfundet – ud med positivismen.
I 1970'erne ankom den franske tænkning, der har udfoldet sig fra 1940'erne og frem og herefter kom ordet strukturalisme til at betegne den franske strukturalisme.
Teksten som et system af lag
| udsagn |
| udsigelse |
| tematik |
| billedsprog |
| sætninger |
| ord |
| lyd |
| bogstav |
- Det grafiske lag
- for øjet. Man kigger på en tekst uden at læse den. Eks. giver det et spontant indtryk af om der er tale om lyrik eller prosa i form af linjelængden. Det er oftest i lyrikken at det grafiske lag spiller den største rolle.
- Lydlag
- for øret. Her er det også i lyrikken, det spiller den største rolle
- Ordlag
- Nu kigges der på indholdet. Er dette sprog normalt? (normalsprog) Hvordan adskiller det sig?
- Syntaktisk lag
- Hvordan er sætningerne bygget op?
Men husk, at det der er interessant er, hvilken betydning disse iagttagelser har.
I mange tilfælde siger disse fire lag ikke nødvendigvis særligt meget, og derfor vil disse fire lag typisk ikke fylde meget i en opgave.
- billedsprog (metafor, metonymi osv.)
- Her bliver det litterært, men de fire nedre lag er lige så relevant for dagligdagssproget.
- tematisk lag
- Det er dette lag man som lægmænd interesserer sig for. Hvad det handler om.
- person, tid, rum/sted
- udsigelse: fortællerforhold
- omstændigheder hvorunder kommunikationen finder sted
- Dette danner samlet set tekstens udsagn
Modellen kan bruges som en slags sikkerhedsnet, hvis man ikke har umiddelbare reaktioner på teksten. Også når man sidder med så mange noter, at man ikke kan få overblik og danne struktur -- her kan opdelingen i de otte lag hjælpe med at strukturere iagttagelserne.
Det det drejer sig om i litteraturlæsningen er at opbygge strukturer. Det interessante er ikke elementerne/trækkene i sig selv men relationerne mellem dem. Der er to relationsgrundtyper:
- modsætninger (x vs. y el. x <-> y), eks. land vs. hav. Da sproget bygger på modsætninger vil de altid indgå i tekster
- gentagelser (x = y), parallellisme
Man kan eksempelvis forestille sig en tekst, hvor der indgår to personer, en mand og en kvinde og der indgår land og hav, mand <-> kvinde, land <-> vand.
Hvor mange iagttagelser kan kobles på disse? én modsætning er et element. Eks. kunne der være relation mellem mand og land og kvinde og vand med disses konnotationer:
mand <-> kvinde (ét element) (person, tematisk lag)
= (relation)
land <-> vand (ét element) (sted, tematisk lag)
= (relation)
mineralske metaforer <-> plantemetaforer (ét element) (billedsprogslag)
Slutteligt spørger man sig selv: hvordan kan tekstens elementer sættes sammen så de giver et konsekvent udsagn? Læsningen udstyrer én med byggeklodser man skal få til at hænge sammen. Dette kombinationsspil kan i sig selv skabe en god analyse. Det legende element er vigtigt, at kunne se muligheden for at sætte elementerne sammen på overraskende måder.
Intet element i teksten, der fyldestgørende lader sig tolke i den foreliggende sammenhæng, bør i denne fase udlægges ved hjælp af forklaringer hentet udenfor.—Finn Stein Larsen, Litteraturens tilgange
Vent med fortolkning. Hvis en idé viser sig så skriv ned og glem den igen og fortsæt læsningen. Alt er hvad det giver sig ud for til at starte med. Hvis man tillægger teksten en tolkning med det samme respekteres tekstens egen struktur ikke. Man risikerer at forvilde sig ud af en tangent, hvis man tolker for tidligt.
Når man tager fat på en analyse, kan man jo ikke begynde alle steder på én gang, selvom man arbejder med respekt for den detaljerige helhed. Analytikeren må ganske som digteren begynde et sted. Teksten har sin grafiske begyndelse, og den første passage kan ofte betragtes som dens ‘fænghætte’. Her ligger et rids til en forestillingsramme eller konturer til et livsbillede, som læseren med omsorg må tyde. Svenskeren Örjan Lindberger har om denne første passage anvendt en uskøn, men meget præcis betegnelse. Han taler om de initiale determinanter, hvad man lidt tungt kunne oversætte ved de ‘indledende bestemmere’.—Fin Stein Larsen, Litteraturens tilgange
Typisk er det i en roman første kapitel, i en novelle det første afsnit, i et digt første strofe, der er fænghætten. Begyndelsen rummer ofte en slags mikrokosmos, der rummer hele teksten. Nærlæs denne første del meget nøje, da det er denne start, der bestemmer hvad tekstens univers er.
Det at læse en tekst er altid at læse den to gange. Hvis man kun har læst den én gang har man ikke læst den. At læse er altid at læse to gange, gerne mere.
Nykritik og strukturalisme
Johan Fjord Jensen brugte ordet strukturalisme om nykritikken, da den er interesseret i værket som en struktur af lag. Tekster fra før 1970 bruger oftest ordet strukturalisme om nykritik.
Nykritik og strukturalisme er nært beslægtede idet de begge interesserer sig for at beskrive strukturen bag fænomenerne. De interesserer sig ikke for overfladen, men for strukturen der bærer overladen.
Opgør med nykritikken
I 1970'erne såvel som nu står litteraturvidenskaben overfor den problemstilling at nykritikken smed for meget ud, og det centrale spørgsmål forbliver: Hvordan kan vi geninddrage forfatteren, læseren og samfundet på en ikke-naiv måde – en måde der tager højde for nykritikken/strukturalismen?
| Teoretisk baggrundsviden | |||
|---|---|---|---|
| Grammatik
og Semantik |
Ord |
| |
| Fraser | |||
| Tekster |
| ||
| Pragmatik |
| ||
| Litteratur | |||
| Kultur og medier |
| ||