Denne artikel er teoretisk orienteret. I modsætning til det meste af indholdet på Skrivekunst.dk handler den ikke direkte om skrivehåndværket, men giver dig i stedet mulighed for at dykke ned i nogle af de emner der danner fundamentet for skrivekunsten. Hvis du kun er interesseret i de artikler der direkte handler om skrivekunsten, så er denne artikel ikke relevant for dig. |
Morfologi er læren om ordenes mindste betydningsbærende bestanddele og disses grammatiske funktioner.
Det er hvordan ordene føles i dag der er afgørende og ikke hvilken etymologi der ligger bag; fx er både praktsb~iskadj (fordi -isk er en adjektiverende endelse) og praktiskadj gyldige morfologiske analyser.
Morfemer
Typer:
- Rødder
- Afledninger
- Bøjningsendelser
I fx forp+mand betegner for retning, og rummer dermed præpositionsbetydningen, og derfor er der tale om en sammensætning. I for~klar~ing er dette ikke tilfældet, og derfor er det en afledning. Ofte indikerer trykket hvilken der er tale om.
Rod
En rod er et morfem der enten alene eller med bøjningsendelse kan udgøre et selvstændigt ord.
Eksempler
spis-er, skriv~ning, kaffe+kopp-en
"Pensl lige brødet!"
"Penslsb~Øvb-Øimp lige brødet!"
Det første nulmorfem er afledning, det andet bøjning. Penslsb er roden, Penslsb-Øvb er stammen.
Stamme
En stamme er et eller flere morfemer der tilsammen udgør et ord, uden eventuelle bøjningsendelser. Bøjningen kommer altid til sidst, og når man fjerner bøjningen er det stammen der er tilbage.
Eksempler
spiser, skrivningen, kaffekoppen
"Pensl lige brødet!"
"Penslsb~Øvb-Øimp lige brødet!"
Det første nulmorfem er afledning, det andet bøjning. Penslsb er roden, Penslsb-Øvb er stammen.
Alomorfer
Varianter af det samme morfem kaldes alomorfer.
Eksempler
bebyggelserne; byg og bygg er alomorfer da de anses for at være varianter af det samme morfem.
ugerne | uge-r-ne |
månederne | måned-er-ne |
dagene | dag-e-ne |
årene | årsb-Øplur-enebestemt |
-r- og -er- og -e- og Øplur er alomorfer og -ne og -ene- er alomorfer.
synger | syng-er |
sang | sang |
sunget | sung-et |
syng, sang og sung er allomorfer.
"Hun gjorde det med kløgt og snilde."
"Hun gjorde det med kløgadj~tsb(-Øsing) og snilde."
Kløg og klog anses her for at være allomorfer, men dette er til diskussion. Det er hvordan ordene føles i dag der er afgørende og der er ikke en klar grænse for hvornår ord er allomorfe. Etymologi er ikke relevant.
Notation
- ~ angiver afledning
- – angiver bøjning
- + angiver sammensætning
Klammer benyttes ved flere end to morfemer ud over bøjningsendelsen for at fjerne tvetydigheder, fx forklaring – [for~klaradj~Øvb]~ingsb-Øsing og "frifindelsen" – [friadj+findvb]~elsesb-Øsing-nbestemt-fælleskøn
Grunden til at der ikke behøver en parentes om forretning i forretningshemmeligheder, [for~retvb]~ningsb(s)+[hemmeligadj~hedsb]-erplur, er at ~ning altid skal aflede noget før det knytter sig til det følgende ord, og derfor er det overflødigt med parentes.
Der skal aldrig parentes foran en bøjning, så denne analyse af betalingen er forkert: *[[be~talvb]~ingsb]-Øsing-enfælleskøn-bestemt.
Nulmorfem
Skrives Ø.
begyggelsen, be~bygg(vb)~else(sb)-Ø(sing)-n(bestemt); efter bebyggelse bestemmes ental (Ø, nulmorfem) eller flertal (-r)
Afledning
En afledning ændrer ordet, og det gør bøjning ikke. Bøjning er obligatorisk, afledning er valgfrit.
bebyggelserne, be~bygg(vb)~else(sb)-r(plur)-ne(bestemt)
-else er et afledningsmorfem (http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=-else)
Om man bør opdele ved præfikser som be- afhænger af om det efterfølgende ord giver mening, eksempelvis bør bearbejde opdeles, men begynde bør ikke opdeles.
I lang de fleste tilfælde kan præfikser ikke ændre et ords ordklasse – derfor er der ikke nogen angivelse af ordklasse efter fx for i forklaring: [for~klaradj~Øvb]~ingsb-Øsing.
Eksempler
"Flyveren lander kl. 14."
"Flyvvb~ersb-Øsing-enbestemt-fælleskøn landsb-Øvb-erpræs-akt kl. 14."
"Pensl lige brødet!"
"Penslsb~Øvb-Øimp lige brødet!"
Det første nulmorfem er afledning, det andet bøjning. Penslsb er roden, Penslsb-Øvb er stammen.
"Der er brug for praktisk klogskab."
"Der er brug for praktisk klogadj~skabsb."
Klog = rod
Altid inda+ og opa+, og IKKE op~ og ind~.
Bøjning
Bøjning er obligatorisk i modsætning til afledning der er valgfrit (et aktivt tilvalg).
Bøjningen kommer altid til sidst, og når man fjerner bøjningen er det stammen der er tilbage. Fx er *årsb-Øsing/plur+sagsb-Øsing-enbestemt-fælleskøn forkert fordi bøjning først kommer til sidst medmindre det er særligt nødvendigt, hvilket det ikke er i dette tilfælde.
Bestemthed
bestemthed angives ikke på substantivet i bøjninger, hvor artiklen angiver det. fx et gennembrud, det store gennembrud men gennembruddet.
Det er kun ved bestemthedsendelser, at køn fremgår af bøjningselementer i substantiver. Derfor angives køn kun for substantiver i bestemt form.
Sammensætning
Altid inda+ og opa+, og IKKE op~ og ind~. Op og andre adverbier brugt som afledning, som i eks. op~lysvb, er forkert, og bør noteres opa+lysvb. Selvom det fremgår af nogle løsningsforslag, for Tavs har skiftet mening.
Bindebogstav
Bindebogstaverne s og e benyttes nogle gange i sammensatte substantiver mellem rødderne.
I en morfologisk analyse er bindebogstaver er ikke rigtige morfemer, fordi de ikke har en betydning.
Bindebogstavet s benyttes tit når førsteleddet er sammensat, fx dame[skindfrakke] vs. [dameskind]sfrakke, men fx *fodboldskamp er en undtagelse fra denne retningslinje.
Eksempler
- barnevogshjul
[barnsb(e)+vognsb](s)+hjulsb-Øsing el. plur
- fødselsdagsindbydelse
[fødvb~selsb(s)+dagsb](s)+[[inda+bydvb]~elsesb]-Øsing
Tryk
' = tryk, o = tryktab
Ofte indikerer trykket om et præfiks er et afledningsmorfem eller et rodmorfem. I fx forp+mand har for stærktryk og betegner retning, og rummer dermed præpositionsbetydningen, og derfor er der tale om en sammensætning. I for~klar~ing er dette ikke tilfældet, og derfor er det en afledning.
Eksempler
"Vi begyndte at lære kinesisk. Begyndelsen var vanskelig."
"Vi begyndvb-tepræt-akt at lære kinesisk. Begyndvb~elsesb-Øsing-nbestemt-fælleskøn var vanskelig."
begyndrod-tebøjningsendelse
"Hæsheden var ved at fortage sig."
"Hæsadj~hedsb-Øsing-enbestemt-fælleskøn var ved at fortage sig."
"Galningen er blevet pågrebet."
"Galadj~ningsb-Øsing-enbestemt-fælleskøn er blevet pågrebet."
"at": at eller atk – det afhænger af sammenhængen om det er en infinitivartikel eller en underordnende konjunktion.
Øvelse: Bulletin for De Europæiske Fælleskaber 1990
"Årsrapport fra komitéen til udarbejdelse af BNImp
Rådets direktiv om harmonisering af fastlæggelsen BNI i markedspriser blev godkendt den 13.2.1989. Dette direktiv har til formål at sikre begrebsmæssig og praktisk sammenlignelighed samt detaljerethed i oplysningerne, der indgår i BNImp. For at opnå dette har kommissionen søgt assistance hos en forvaltningskomité, der allerede har holdt møde to gange, nemlig i juni og november 1989. Komitéen har godkendt den endelige udgave af den interne forretningsorden. En første drøftelse af det territoriale anvendelsesområde for BNI har fundet sted. Et nyt dokument vil blive forelagt til drøftelse og godkendelse på komitéens møder i 1990. (…)" (Bulletin for De Europæiske Fælleskaber 1990: Aktivitetsrapport 1989)
Årsb (s)+rapportsb -Øsing frap komitésb -Øsing -enfællekøn-bestemt tilp [ud~arbejdvb ]~elsesb -Øsing afp BNIsb +mpsb -Øsing
Rådsb -Øsing -etintetkøn-bestemt ~sart direktvb ~ivsb -Øsing omp harmonisb ~servb ~ingsb -Øsing afp [fastadj +læggvb ]~elsesb -Øsing -nfælleskøn-bestemt BNIsb -Øsing ip markedsb (s)+prissb -erplur blevvb-præt-akt godadj +kendvb -tsup denart-sing-fælles-bestemt 13.2.1989. Dettepron direktvb ~ivsb -Øsing harvb-præs-akt tilp forp +målsb atinf sikrvb -einf-akt [be~grebvb ]~Øsb (s)~mæssigadj -Øpos-sing-fælleskøn-ubestemt ogK praktsb ~iskadj -Øpos-sing-fælleskøn-ubestemt [sammena +lignvb ]~eligadj ~hedsb -Øsing samtK detaljesb ~retadj ~hedsb -Øsing ip [op~[lyssb ~Øvb] ]~ningsb -erplur -nebestemt , ders inda +gåvb -rpræs-akt ip BNIsb +mpsb -Øsing . Forp atinf op~nåvb -Øinf-akt dettepron harpræs-akt kommissionsb -Øsing -enfælleskøn-bestemt søgvb -tsup assistvb ~ancesb -Øsing hosp enart-fælleskøn-ubestemt [for~valtvb ]~ningsb (s)+komitésb -Øsing , ders alleredea harpræs-akt holdvb -tsup mødvb ~esb -Øsing toto gangsb -eplur , nemliga ip junisb ogK novembersb 1989. Komitésb -Øsing -enfælleskøn-bestemt harpræs-akt godadj +kendvb -tsup denart-sing-fælles-bestemt endeligadj -epos-sing-bestemt [udra +gavvb ]~esb -Øsing afp denart-sing-fælleskøn-bestemt internadj -epos-sing-bestemt [for~retvb ]~ningsb (s)+ordensb -Øsing . Enart-sing-fælles-ubestemt førsteto drøftvb ~elsesb -Øsing afp detart territorisb ~aladj -epos-sing-bestemt [an~vendvb ]~elsesb (s)+områdesb -Øsing forp BNIsb -Øsing harpræs-akt fundvb -etsup stedsb . Etart-sing-intetkøn-ubestemt- nyadj -tpos-sing-intetkøn-ubestemt dokumentsb -Øsing vilpræs-akt blivvb -einf-akt forep +lagvb -tsup tilp drøftvb ~elsesb -Øsing ogK [godadj +kendvb ]~elsesb -Øsing påp komitésb -Øsing -enfælleskøn-bestemt ~sart mødvb ~esb -rplur ip 1990.
Øvelse: Himmel og Helvede
"Indgangen fra Vesterbrogade til Westend var en smal port mellem en elegant møbelforretning og en lille snusket aviskiosk. I hjørnet til højre lige når man var kommet ind ad porten, lå der en opgang. Vesterbrogade 69. Op først derefter begyndte Westend numrene. Indehaveren af møbelforretningen ejede hele ejendommen. På 4. sal lå den klublejlighed, hvor jeg havde boet de første år jeg var i København.
Lejligheden nedenunder på 3. sal var indrettet til lysbadeklinik. Lægen der havde klinikken var specialist i fysiurgiske sygdomme. Han var gammel og havde ikke fulgt med tiden. Lige efter krigen var klinikken mondæn og meget besøgt, også af kendte mennesker, deriblandt et berømt skuespillerpar, nu havde patienterne svigtet. Behandlingen var for gammeldags og lægen for excentrisk til at virke troværdig. Hans store buskede og uplejede overskæg var fuld af brødkrummer og dråber fra morgenkaffen, som han med stort velbehag suttede ud af skægtotterne i løbet af dagen." (Kirsten Thorup: Himmel og helvede, 1982, side 1)
Inda+gangsb-Øsing-enfælleskøn-bestemt frap Vestsb~eradj+brosb+gadesb tilpWestendsb varvb-præt-akt enart(-sing-fælleskøn-ubestemt) smaladj-Øpos-sing-fælleskønubestemtportsb-Øsing mellemp enart(-sing-fælles-ubestemt) elegantadj-Øpos-singfælleskøn-ubestemt møbelsb+ [forretvb~ningsb]-Øsing ogK enart(-sing-fælleskønubestemt)lilleadj-Øpos-sing-fælleskøn-ubestemt snusksb~etadj-Øpos-sing-fælleskøn-ubestemtavissb+kiosksb-Øsing. Ip hjørnesb-Øsing -tintetkøn-bestemt tilp højreadj/højresbligea nårk manpron varvb-præt-akt kommvb-etsup inda-Ødyn adp portsb-Øsing –enfælleskøn-bestemt, låvb-præt-akt ders enart(-sing-fælles-ubestemt) opa+gangsb-Øsing.Vestsb ~eradj+brosb+gadesb 69. OgK førsta dereftera (dera+efterp)begyndvb-tepræt-akt Westendsb+numrsb-eplur-nebestemt.[Inda~estat+havvb~ersb]-Øsing -enfælleskøn-bestemt afp møbelsb+forretvb~ningsb-Øsing-enfælleskøn-bestemt ejvb-edepræt-akt heladj-epos-sing-bestemtejvb~enadj~dommsb-Øsing-enfælleskøn-bestemt. Påp 4. salsb-Øsing låpræt-aktdenpron klubsb+lejvb~ligadj~hedsb-Øsing, hvora jegpron havvb-depræt-aktbovb-etsup deart førstadj-epos-plur årsb-Øplur jegpron varvb-præt-akt ipKøbenhavnsb.
Lejvb~ligadj~hedsb-Øsing-enfælleskøn-estemt nedenundera(neda~ena+underp) påp 3. salsb-Øsing varvb-præt-akt inda+rettvb-etsup tilp[lyssb+ badvb](e)+kliniksb-Øsing. Lægvb~esb-Øsing-nfælleskøn-bestemt dershavvb-depræt-akt klinikksb-Øsing-enfælleskøn-bestemt varvb-præt-aktspecialadj~istsb-Øsing ip fysiurgisb~skadj-eplur sygadj~dommsb-eplur.Hanpron varvb-præt-akt gammeladj-Øpos-Øsing-fælleskøn-ubestemt ogK havvb-deprætaktikkea fulgvb-tsup medp tidsb-Øsing-enfælleskøn-bestemt. Ligea efterp krigsbØsing-enfælleskøn-bestemt varvb-præt-akt klinikksb-Øsing-enfælleskøn-bestemtmondænadj-Øpos-sing-fælleskøn-ubestemt ogK megeta besøgvb~tadj, ogsåa afpkendvb~tadj-eplur menneskesb-rplur, deriblandta (dera+[ip+blandtp]) etartsing-intetkøn-ubestemt berømvb~tadj-Øpos-sing-ubestemt [skuvb~esb+spillvb~ersb]+parsb-Øsing nua havsb-depræt-akt patientsb-erplur-nebestemt svigtvb-etsup.Be~handlvb~ingsb-Øsing-enfælleskøn-bestemt varvb-præt-akt fora[gammeladj+dagsb~sadj ogK lægvb~esb-Øsing-nfælleskøn-bestemt foraexcentriskadj-Øpos-sing-fælleskøn-bestemt tilp atinf virkvb-einf-akt trovb+[værdsb~igadj]-Øpos-sing-fælleskøn-ubestemt. Hanpron~sart storadj-epos-sing-bestemtbusksb~edadj-epos-sing-bestemt ogK u~[plejvb~edadj]-epos-ing-bestemtoverp+skægsb-Øsing varpræt-akt fuldadj-Øpos-sing-fælleskøn-ubestemt afpbrødsb+krummesb-rplur ogK dråbesb-rplur frap morgensb+kaffesb-Øsingnfælleskøn-bestemt, somk hanpron medp storadj-tpos-sing-intetkøn-ubestemtvela+behagsb-Øsing suttvb-edepræt-akt uda-Ødyn afp skægsb+tottsb-erplurnebestemtip løbvb~Øsb-Øsing-etintetkøn-bestemt afp dagsb-Øsing-enfælleskøn-bestemt.
Noter til øvelsen
Gammeldags, [gammeladj+dagsb~sadj, er en samdannelse, et ubøjeligt adjektiv.
Øvelse: Betalingen til privathospitalerne
"Den konservative partiformands nye forklaring i sagen om betalingen til privathospitaler bliver nu kritiseret for at være et forsøg på at dække over sandheden. Kritikken kommer fra SF’s sundhedsordfører på baggrund af Politikens gennemgang af Espersens svar til journalisterne ..."
Denart
konservativadj-epos-sing-bestemt (konservvb~atsb~ivadj)
partisb+[forp+mandsb-Øsing]~sart
nyadj-epos-sing-bestemt
[for~klaradj~Øvb]~ingsb-Øsing
ip
sagsb-Øsing-enfælleskøn-bestemt
omp
[be~talvb]~ingsb-Øsing-enfælleskøn-bestemt
tilp
privatadj+hospitalsb-erplur
blivvb-erpræs-akt
nua
kritiservb-etsup
forp
atinf
værvb-einf-akt
etart
[for~søgvb]~Øsb-Øsing
påp
atinf
dækkvb-einf-akt
overp
sandadj~hedsb-Øsing-enfælleskøn-bestemt
kritikksb-Øsing-enfælleskøn-bestemt
kommvb-erpræs-akt
frap
SFsb~’sart
sundadj~hedsb(s)+[ordsb+[førvb~ersb]]-Øsing
påp
bagp+grundsb(-Øsing)
afp
Politikensb~sart
[gennemp+gavb]~ngsb-Øsing
afp
Espersensb~sart
svarvb~Øsb-Øsing/plur
tilp
journalsb~istsb-erplur-nebestemt
Øvelse: Frifindelsen af datteren
"Årsagen til at frifindelsen af datteren ikke automatisk fører til en sag mod faderen fordi en af dem med sikkerhed har begået forbrydelsen ligger i retssikkerheden."
årsagsb-Øsing-enbestemt-fælleskøn
tilp
atk
[friadj+findvb]~elsesb-Øsing-nbestemt-fælleskøn
afp
dattersb-Øsing-enfælleskøn-bestemt
ikkea
automatsb~iskadj~Øa
førvb-erpræs-akt
tilp
enart
sag-Øsing
modp
fadersb-Øsing-enfælleskøn-bestemt
fordik
ento (artikel ville her ikke være korrekt)
afp
dempron
medp
sikkeradj~hedsb(-Øsing)
harvb-præs-akt / havb-rpræs-akt
be~gåvb-etsup
[for~brydvb]~elsesb-Øsing-nfælleskøn-bestemt
liggvb-erpræs-akt
ip
retsb(s)+[sikkeradj~hedsb]-Øsing-enfælleskøn-bestemt
Noter til øvelsen
årsagsb-Øsing-enbestemt-fælleskøn frem for *årsb+sagsb-Øsing-enbestemt-fælleskøn, da almindelige sprogbrugere ikke opfatter ordet årsag som sammensat af to rødder.
[friadj+findvb]~elsesb-Øsing-nbestemt-fælleskøn – her ville det være en fejl at undlade klammerne, da konstruktionen findelse skal udelukkes, da det ikke er et gyldigt ord. Fri er en rod og derfor er det en sammensætning og ikke en afledning.
automatsb~iskadj~Øa – der kan på Ø's plads, afhængigt af ordet, også være et t, men på dansk ønsker man sjældent at sætte t på ord, der ender på sk – i modsætning til svensk.
"ento af dem" – artikel ville her være forkert.
Teoretisk baggrundsviden | |||
---|---|---|---|
Grammatik
og Semantik |
Ord |
| |
Fraser | |||
Tekster |
| ||
Pragmatik |
| ||
Litteratur | |||
Kultur og medier |
|