Morfologi

Denne artikel er teoretisk orienteret. I modsætning til det meste af indholdet på Skrivekunst.dk handler den ikke direkte om skrivehåndværket, men giver dig i stedet mulighed for at dykke ned i nogle af de emner der danner fundamentet for skrivekunsten. Hvis du kun er interesseret i de artikler der direkte handler om skrivekunsten, så er denne artikel ikke relevant for dig.

Morfologi er læren om ordenes mindste betydningsbærende bestanddele og disses grammatiske funktioner.

Det er hvordan ordene føles i dag der er afgørende og ikke hvilken etymologi der ligger bag; fx er både prakt_sb~isk_adj (fordi -isk er en adjektiverende endelse) og praktisk_adj gyldige morfologiske analyser.

Morfemer

Typer:

• Rødder
• Afledninger
• Bøjningsendelser

I fx for_p+mand betegner for retning, og rummer dermed præpositionsbetydningen, og derfor er der tale om en sammensætning. I for~klar~ing er dette ikke tilfældet, og derfor er det en afledning. Ofte indikerer trykket hvilken der er tale om.

Rod

En rod er et morfem der enten alene eller med bøjningsendelse kan udgøre et selvstændigt ord.

Eksempler

spis-er, skriv~ning, kaffe+kopp-en

"Pensl lige brødet!"

"Pensl_sb~Ø_vb-Ø_imp lige brødet!"

Det første nulmorfem er afledning, det andet bøjning. Pensl_sb er roden, Pensl_sb-Ø_vb er stammen.

Stamme

En stamme er et eller flere morfemer der tilsammen udgør et ord, uden eventuelle bøjningsendelser. Bøjningen kommer altid til sidst, og når man fjerner bøjningen er det stammen der er tilbage.

Eksempler

spiser, skrivningen, kaffekoppen

"Pensl lige brødet!"

"Pensl_sb~Ø_vb-Ø_imp lige brødet!"

Det første nulmorfem er afledning, det andet bøjning. Pensl_sb er roden, Pensl_sb-Ø_vb er stammen.

Alomorfer

Varianter af det samme morfem kaldes alomorfer.

Eksempler

bebyggelserne; byg og bygg er alomorfer da de anses for at være varianter af det samme morfem.

morfologisk analyse

ugerne	uge-r-ne
månederne	måned-er-ne
dagene	dag-e-ne
årene	årsb-Øplur-enebestemt

-r- og -er- og -e- og Ø_plur er alomorfer og -ne og -ene- er alomorfer.

morfologisk analyse

synger	syng-er
sang	sang
sunget	sung-et

syng, sang og sung er allomorfer.

"Hun gjorde det med kløgt og snilde."

"Hun gjorde det med kløg_adj~t_sb(-Ø_sing) og snilde."

Kløg og klog anses her for at være allomorfer, men dette er til diskussion. Det er hvordan ordene føles i dag der er afgørende og der er ikke en klar grænse for hvornår ord er allomorfe. Etymologi er ikke relevant.

Notation

• ~ angiver afledning
• – angiver bøjning
• + angiver sammensætning

Klammer benyttes ved flere end to morfemer ud over bøjningsendelsen for at fjerne tvetydigheder, fx forklaring – [for~klar_adj~Ø_vb]~ing_sb-Ø_sing og "frifindelsen" – [fri_adj+find_vb]~else_sb-Ø_sing-n_{bestemt-fælleskøn}

Grunden til at der ikke behøver en parentes om forretning i forretningshemmeligheder, [for~ret_vb]~ning_sb(s)+[hemmelig_adj~hed_sb]-er_plur, er at ~ning altid skal aflede noget før det knytter sig til det følgende ord, og derfor er det overflødigt med parentes.

Der skal aldrig parentes foran en bøjning, så denne analyse af betalingen er forkert: *[[be~tal_vb]~ing_sb]-Ø_sing-en_{fælleskøn-bestemt}.

Nulmorfem

Skrives Ø.

begyggelsen, be~bygg(vb)~else(sb)-Ø(sing)-n(bestemt); efter bebyggelse bestemmes ental (Ø, nulmorfem) eller flertal (-r)

Afledning

En afledning ændrer ordet, og det gør bøjning ikke. Bøjning er obligatorisk, afledning er valgfrit.

bebyggelserne, be~bygg(vb)~else(sb)-r(plur)-ne(bestemt)

-else er et afledningsmorfem (http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=-else)

Om man bør opdele ved præfikser som be- afhænger af om det efterfølgende ord giver mening, eksempelvis bør bearbejde opdeles, men begynde bør ikke opdeles.

I lang de fleste tilfælde kan præfikser ikke ændre et ords ordklasse – derfor er der ikke nogen angivelse af ordklasse efter fx for i forklaring: [for~klar_adj~Ø_vb]~ing_sb-Ø_sing.

Eksempler

"Flyveren lander kl. 14."

"Flyv_vb~er_sb-Ø_sing-en_{bestemt-fælleskøn} land_sb-Ø_vb-er_præs-akt kl. 14."

"Pensl lige brødet!"

"Pensl_sb~Ø_vb-Ø_imp lige brødet!"

Det første nulmorfem er afledning, det andet bøjning. Pensl_sb er roden, Pensl_sb-Ø_vb er stammen.

"Der er brug for praktisk klogskab."

"Der er brug for praktisk klog_adj~skab_sb."

Klog = rod

Altid ind_a+ og op_a+, og IKKE op~ og ind~.

Bøjning

Bøjning er obligatorisk i modsætning til afledning der er valgfrit (et aktivt tilvalg).

Bøjningen kommer altid til sidst, og når man fjerner bøjningen er det stammen der er tilbage. Fx er *år_sb-Ø_sing/plur+sag_sb-Ø_sing-en_{bestemt-fælleskøn} forkert fordi bøjning først kommer til sidst medmindre det er særligt nødvendigt, hvilket det ikke er i dette tilfælde.

Bestemthed

bestemthed angives ikke på substantivet i bøjninger, hvor artiklen angiver det. fx et gennembrud, det store gennembrud men gennembruddet.

Det er kun ved bestemthedsendelser, at køn fremgår af bøjningselementer i substantiver. Derfor angives køn kun for substantiver i bestemt form.

Sammensætning

Altid ind_a+ og op_a+, og IKKE op~ og ind~. Op og andre adverbier brugt som afledning, som i eks. op~lysvb, er forkert, og bør noteres opa+lysvb. Selvom det fremgår af nogle løsningsforslag, for Tavs har skiftet mening.

Bindebogstav

Bindebogstaverne s og e benyttes nogle gange i sammensatte substantiver mellem rødderne.

I en morfologisk analyse er bindebogstaver er ikke rigtige morfemer, fordi de ikke har en betydning.

Bindebogstavet s benyttes tit når førsteleddet er sammensat, fx dame[skindfrakke] vs. [dameskind]sfrakke, men fx *fodboldskamp er en undtagelse fra denne retningslinje.

Eksempler

barnevogshjul

[barn_sb(e)+vogn_sb](s)+hjul_sb-Ø_{sing el. plur}

fødselsdagsindbydelse

[fød_vb~sel_sb(s)+dag_sb](s)+[[ind_a+byd_vb]~else_sb]-Ø_sing

Tryk

' = tryk, _o = tryktab

Ofte indikerer trykket om et præfiks er et afledningsmorfem eller et rodmorfem. I fx for_p+mand har for stærktryk og betegner retning, og rummer dermed præpositionsbetydningen, og derfor er der tale om en sammensætning. I for~klar~ing er dette ikke tilfældet, og derfor er det en afledning.

Eksempler

"Vi begyndte at lære kinesisk. Begyndelsen var vanskelig."

"Vi begynd_vb-te_præt-akt at lære kinesisk. Begynd_vb~else_sb-Ø_sing-n_{bestemt-fælleskøn} var vanskelig."

begynd_rod-te_{bøjningsendelse}

"Hæsheden var ved at fortage sig."

"Hæs_adj~hed_sb-Ø_sing-en_{bestemt-fælleskøn} var ved at fortage sig."

"Galningen er blevet pågrebet."

"Gal_adj~ning_sb-Ø_sing-en_{bestemt-fælleskøn} er blevet pågrebet."

"at": at eller at_k – det afhænger af sammenhængen om det er en infinitivartikel eller en underordnende konjunktion.

Øvelse: Bulletin for De Europæiske Fælleskaber 1990

"Årsrapport fra komitéen til udarbejdelse af BNImp

Rådets direktiv om harmonisering af fastlæggelsen BNI i markedspriser blev godkendt den 13.2.1989. Dette direktiv har til formål at sikre begrebsmæssig og praktisk sammenlignelighed samt detaljerethed i oplysningerne, der indgår i BNImp. For at opnå dette har kommissionen søgt assistance hos en forvaltningskomité, der allerede har holdt møde to gange, nemlig i juni og november 1989. Komitéen har godkendt den endelige udgave af den interne forretningsorden. En første drøftelse af det territoriale anvendelsesområde for BNI har fundet sted. Et nyt dokument vil blive forelagt til drøftelse og godkendelse på komitéens møder i 1990. (…)" (Bulletin for De Europæiske Fælleskaber 1990: Aktivitetsrapport 1989)

År_sb (s)+rapport_sb -Ø_sing fra_p komité_sb -Ø_sing -en_{fællekøn-bestemt} til_p [ud~arbejd_vb ]~else_sb -Ø_sing af_p BNI_sb +mp_sb -Ø_sing

Råd_sb -Ø_sing -et_{intetkøn-bestemt} ~s_art direkt_vb ~iv_sb -Ø_sing om_p harmoni_sb ~ser_vb ~ing_sb -Ø_sing af_p [fast_adj +lægg_vb ]~else_sb -Ø_sing -n_{fælleskøn-bestemt} BNI_sb -Ø_sing i_p marked_sb (s)+pris_sb -er_plur blev_vb-præt-akt god_adj +kend_vb -t_sup den_{art-sing-fælles-bestemt} 13.2.1989. Dette_pron direkt_vb ~iv_sb -Ø_sing har_vb-præs-akt til_p for_p +mål_sb at_inf sikr_vb -e_inf-akt [be~greb_vb ]~Ø_sb (s)~mæssig_adj -Ø_{pos-sing-fælleskøn-ubestemt} og_K prakt_sb ~isk_adj -Ø_{pos-sing-fælleskøn-ubestemt} [sammen_a +lign_vb ]~elig_adj ~hed_sb -Ø_sing samt_K detalje_sb ~ret_adj ~hed_sb -Ø_sing i_p [op~[lys_sb ~Ø_vb] ]~ning_sb -er_plur -ne_bestemt , der_s ind_a +gå_vb -r_præs-akt i_p BNI_sb +mp_sb -Ø_sing . For_p at_inf op~nå_vb -Ø_inf-akt dette_pron har_præs-akt kommission_sb -Ø_sing -en_{fælleskøn-bestemt} søg_vb -t_sup assist_vb ~ance_sb -Ø_sing hos_p en_{art-fælleskøn-ubestemt} [for~valt_vb ]~ning_sb (s)+komité_sb -Ø_sing , der_s allerede_a har_præs-akt hold_vb -t_sup mød_vb ~e_sb -Ø_sing to_to gang_sb -e_plur , nemlig_a i_p juni_sb og_K november_sb 1989. Komité_sb -Ø_sing -en_{fælleskøn-bestemt} har_præs-akt god_adj +kend_vb -t_sup den_{art-sing-fælles-bestemt} endelig_adj -e_{pos-sing-bestemt} [ud_ra +gav_vb ]~e_sb -Ø_sing af_p den_{art-sing-fælleskøn-bestemt} intern_adj -e_{pos-sing-bestemt} [for~ret_vb ]~ning_sb (s)+orden_sb -Ø_sing . En_{art-sing-fælles-ubestemt} første_to drøft_vb ~else_sb -Ø_sing af_p det_art territori_sb ~al_adj -e_{pos-sing-bestemt} [an~vend_vb ]~else_sb (s)+område_sb -Ø_sing for_p BNI_sb -Ø_sing har_præs-akt fund_vb -et_sup sted_sb . Et_{art-sing-intetkøn-ubestemt-} ny_adj -t_{pos-sing-intetkøn-ubestemt} dokument_sb -Ø_sing vil_præs-akt bliv_vb -e_inf-akt fore_p +lag_vb -t_sup til_p drøft_vb ~else_sb -Ø_sing og_K [god_adj +kend_vb ]~else_sb -Ø_sing på_p komité_sb -Ø_sing -en_{fælleskøn-bestemt} ~s_art mød_vb ~e_sb -r_plur i_p 1990.

Øvelse: Himmel og Helvede

"Indgangen fra Vesterbrogade til Westend var en smal port mellem en elegant møbelforretning og en lille snusket aviskiosk. I hjørnet til højre lige når man var kommet ind ad porten, lå der en opgang. Vesterbrogade 69. Op først derefter begyndte Westend numrene. Indehaveren af møbelforretningen ejede hele ejendommen. På 4. sal lå den klublejlighed, hvor jeg havde boet de første år jeg var i København.

Lejligheden nedenunder på 3. sal var indrettet til lysbadeklinik. Lægen der havde klinikken var specialist i fysiurgiske sygdomme. Han var gammel og havde ikke fulgt med tiden. Lige efter krigen var klinikken mondæn og meget besøgt, også af kendte mennesker, deriblandt et berømt skuespillerpar, nu havde patienterne svigtet. Behandlingen var for gammeldags og lægen for excentrisk til at virke troværdig. Hans store buskede og uplejede overskæg var fuld af brødkrummer og dråber fra morgenkaffen, som han med stort velbehag suttede ud af skægtotterne i løbet af dagen." (Kirsten Thorup: Himmel og helvede, 1982, side 1)

Ind_a+gang_sb-Ø_sing-en_{fælleskøn-bestemt} fra_p Vest_sb~er_adj+bro_sb+gade_sb til_pWestend_sb var_vb-præt-akt en_{art(-sing-fælleskøn-ubestemt)} smal_adj-Ø_{pos-sing-fælleskønubestemt}port_sb-Ø_sing mellem_p en_{art(-sing-fælles-ubestemt)} elegant_adj-Ø_{pos-singfælleskøn-ubestemt} møbel_sb+ [forret_vb~ning_sb]-Ø_sing og_K en_{art(-sing-fælleskønubestemt)}lille_adj-Ø_{pos-sing-fælleskøn-ubestemt} snusk_sb~et_adj-Ø_{pos-sing-fælleskøn-ubestemt}avis_sb+kiosk_sb-Ø_sing. I_p hjørne_sb-Ø_sing -t_{intetkøn-bestemt} til_p højre_adj/højre_sblige_a når_k man_pron var_vb-præt-akt komm_vb-et_sup ind_a-Ø_dyn ad_p port_sb-Ø_sing –en_{fælleskøn-bestemt}, lå_vb-præt-akt der_s en_{art(-sing-fælles-ubestemt)} op_a+gang_sb-Ø_sing.Vest_sb ~er_adj+bro_sb+gade_sb 69. Og_K først_a derefter_a (der_a+efter_p)begynd_vb-te_præt-akt Westend_sb+numr_sb-e_plur-ne_bestemt.[Inda~estat+hav_vb~er_sb]-Ø_sing -en_{fælleskøn-bestemt} af_p møbel_sb+forret_vb~ning_sb-Ø_sing-en_{fælleskøn-bestemt} ej_vb-ede_præt-akt hel_adj-e_{pos-sing-bestemt}ej_vb~en_adj~domm_sb-Ø_sing-en_{fælleskøn-bestemt}. På_p 4. sal_sb-Ø_sing lå_præt-aktden_pron klub_sb+lej_vb~lig_adj~hed_sb-Ø_sing, hvor_a jeg_pron hav_vb-de_præt-aktbo_vb-et_sup de_art først_adj-e_pos-plur år_sb-Ø_plur jeg_pron var_vb-præt-akt i_pKøbenhavn_sb.

Lej_vb~lig_adj~hed_sb-Ø_sing-en_{fælleskøn-estemt} nedenunder_a(ned_a~en_a+under_p) på_p 3. sal_sb-Ø_sing var_vb-præt-akt inda+rett_vb-et_sup til_p[lys_sb+ bad_vb](e)+klinik_sb-Ø_sing. Læg_vb~e_sb-Ø_sing-n_{fælleskøn-bestemt} der_shav_vb-de_præt-akt klinikk_sb-Ø_sing-en_{fælleskøn-bestemt} var_vb-præt-aktspecial_adj~ist_sb-Ø_sing i_p fysiurgi_sb~sk_adj-e_plur syg_adj~domm_sb-e_plur.Han_pron var_vb-præt-akt gammel_adj-Ø_pos-Ø_{sing-fælleskøn-ubestemt} og_K hav_vb-de_prætaktikke_a fulg_vb-t_sup med_p tid_sb-Ø_sing-en_{fælleskøn-bestemt}. Lige_a efter_p krig_sbØ_sing-en_{fælleskøn-bestemt} var_vb-præt-akt klinikk_sb-Ø_sing-en_{fælleskøn-bestemt}mondæn_adj-Ø_{pos-sing-fælleskøn-ubestemt} og_K meget_a besøg_vb~t_adj, også_a af_pkend_vb~t_adj-e_plur menneske_sb-r_plur, deriblandt_a (dera+[ip+blandtp]) et_{artsing-intetkøn-ubestemt} berøm_vb~t_adj-Ø_{pos-sing-ubestemt} [sku_vb~e_sb+spill_vb~er_sb]+par_sb-Ø_sing nu_a hav_sb-de_præt-akt patient_sb-er_plur-ne_bestemt svigt_vb-et_sup.Be~handl_vb~ing_sb-Ø_sing-en_{fælleskøn-bestemt} var_vb-præt-akt for_a[gammel_adj+dag_sb~s_adj og_K læg_vb~e_sb-Ø_sing-n_{fælleskøn-bestemt} for_aexcentrisk_adj-Ø_{pos-sing-fælleskøn-bestemt} til_p at_inf virk_vb-e_inf-akt tro_vb+[værd_sb~ig_adj]-Ø_{pos-sing-fælleskøn-ubestemt}. Han_pron~s_art stor_adj-e_{pos-sing-bestemt}busk_sb~ed_adj-e_{pos-sing-bestemt} og_K u~[plej_vb~ed_adj]-e_{pos-ing-bestemt}over_p+skæg_sb-Ø_sing var_præt-akt fuld_adj-Ø_{pos-sing-fælleskøn-ubestemt} af_pbrød_sb+krumme_sb-r_plur og_K dråbe_sb-r_plur fra_p morgen_sb+kaffe_sb-Ø_singn_{fælleskøn-bestemt}, som_k han_pron med_p stor_adj-t_{pos-sing-intetkøn-ubestemt}vel_a+behag_sb-Ø_sing sutt_vb-ede_præt-akt ud_a-Ø_dyn af_p skæg_sb+tott_sb-er_plurne_bestemti_p løb_vb~Ø_sb-Ø_sing-et_{intetkøn-bestemt} af_p dag_sb-Ø_sing-en_{fælleskøn-bestemt}.

Noter til øvelsen

Gammeldags, [gammel_adj+dag_sb~s_adj, er en samdannelse, et ubøjeligt adjektiv.

Øvelse: Betalingen til privathospitalerne

"Den konservative partiformands nye forklaring i sagen om betalingen til privathospitaler bliver nu kritiseret for at være et forsøg på at dække over sandheden. Kritikken kommer fra SF’s sundhedsordfører på baggrund af Politikens gennemgang af Espersens svar til journalisterne ..."

Den_art konservativ_adj-e_{pos-sing-bestemt} (konserv_vb~at_sb~iv_adj) parti_sb+[for_p+mand_sb-Ø_sing]~s_art ny_adj-e_{pos-sing-bestemt} [for~klar_adj~Ø_vb]~ing_sb-Ø_sing i_p sag_sb-Ø_sing-en_{fælleskøn-bestemt} om_p [be~tal_vb]~ing_sb-Ø_sing-en_{fælleskøn-bestemt} til_p privat_adj+hospital_sb-er_plur bliv_vb-er_præs-akt nu_a kritiser_vb-et_sup for_p at_inf vær_vb-e_inf-akt et_art [for~søg_vb]~Ø_sb-Ø_sing på_p at_inf dækk_vb-e_inf-akt over_p sand_adj~hed_sb-Ø_sing-en_{fælleskøn-bestemt} kritikk_sb-Ø_sing-en_{fælleskøn-bestemt} komm_vb-er_præs-akt fra_p SF_sb~’s_art sund_adj~hed_sb(s)+[ord_sb+[før_vb~er_sb]]-Ø_sing på_p bag_p+grund_sb(-Ø_sing) af_p Politiken_sb~s_art [gennem_p+ga_vb]~ng_sb-Ø_sing af_p Espersen_sb~s_art svar_vb~Ø_sb-Ø_sing/plur til_p journal_sb~ist_sb-er_plur-ne_bestemt

Øvelse: Frifindelsen af datteren

"Årsagen til at frifindelsen af datteren ikke automatisk fører til en sag mod faderen fordi en af dem med sikkerhed har begået forbrydelsen ligger i retssikkerheden."

årsag_sb-Ø_sing-en_{bestemt-fælleskøn} til_p at_k [fri_adj+find_vb]~else_sb-Ø_sing-n_{bestemt-fælleskøn} af_p datter_sb-Ø_sing-en_{fælleskøn-bestemt} ikke_a automat_sb~isk_adj~Ø_a før_vb-er_præs-akt til_p en_art sag-Ø_sing mod_p fader_sb-Ø_sing-en_{fælleskøn-bestemt} fordi_k en_to (artikel ville her ikke være korrekt) af_p dem_pron med_p sikker_adj~hed_sb(-Ø_sing) har_vb-præs-akt / ha_vb-r_præs-akt be~gå_vb-et_sup [for~bryd_vb]~else_sb-Ø_sing-n_{fælleskøn-bestemt} ligg_vb-erp_ræs-akt i_p ret_sb(s)+[sikker_adj~hed_sb]-Ø_sing-en_{fælleskøn-bestemt}

Noter til øvelsen

årsag_sb-Ø_sing-en_{bestemt-fælleskøn} frem for *år_sb+sag_sb-Ø_sing-en_{bestemt-fælleskøn}, da almindelige sprogbrugere ikke opfatter ordet årsag som sammensat af to rødder.

[fri_adj+find_vb]~else_sb-Ø_sing-n_{bestemt-fælleskøn} – her ville det være en fejl at undlade klammerne, da konstruktionen findelse skal udelukkes, da det ikke er et gyldigt ord. Fri er en rod og derfor er det en sammensætning og ikke en afledning.

automat_sb~isk_adj~Ø_a – der kan på Ø's plads, afhængigt af ordet, også være et t, men på dansk ønsker man sjældent at sætte t på ord, der ender på sk – i modsætning til svensk.

"en_to af dem" – artikel ville her være forkert.

Teoretisk baggrundsviden
Sprog	Grammatik og Semantik	Ord	Fonologi Morfologi
		Fraser	Syntaks Sætning
		Tekster	Stilistik Logik Tegnsætning
	Pragmatik		Tekstvidenskab Kommunikation Talehandlinger Retorik Diskursanalyse Samtaleanalyse Oversættelse
Litteratur			Genre Litteraturanalyse Nykritikken Narratologi Dekonstruktion Kanon
Kultur og medier			Elektroniske medier Digital litteratur Repræsentation Adaptation Remediering Performativitet