Sætning

Denne artikel er teoretisk orienteret. I modsætning til det meste af indholdet på Skrivekunst.dk handler den ikke direkte om skrivehåndværket, men giver dig i stedet mulighed for at dykke ned i nogle af de emner der danner fundamentet for skrivekunsten. Hvis du kun er interesseret i de artikler der direkte handler om skrivekunsten, så er denne artikel ikke relevant for dig.

Helsætning

En helsætning er en selvstændig sætning som ikke selv er et led i en anden sætning men som kan inkludere ledsætninger. I en helsætning indgår altid alle underordnede ledsætninger.

En helsætning er en verbalfrase og det finitte verbum er kernen.

Eksempel: "En pædagog der forstår gruppepres, er en god pædagog"

Helsætningsstamme

Den del af helsætningen der ikke er en del af nogen ledsætning.

Eksempel: En pædagog i "En pædagog der forstår gruppepres, er en god pædagog"

Ledsætning

Sætninger, der er led i andre sætninger; typisk signaleret med underordnende konjunktioner – typisk at, som/der, hv-ord og de typiske adverbiale konjunktionaler: hvis, når, fordi, så, da, med mindre, m.m.

Foran mange ledsætninger kan man imidlertid nemt udelade konjunktionalet. Normalt kan man dog sætte det ind for at teste hvor ledsætningen starter.

Relativsætning

Relativsætninger er ikke-selvstændige ledsætninger, altså ledsætninger som henviser til et led i den overordnede sætning (eller evt. til hele sætningen). De indledes med et relativt pronomen, fx der, som, hvad eller hvilket, og de indgår typisk som adled til et substantiv; fx "en pædagog der forstår gruppepres" der er et samlet led hvor relativsætningen der forstår gruppepres er adled til en pædagog.

Afgrænsning af ledsætninger

Når en præposition eller et ord eller en ordforbindelse der bruges som præposition, hører nøje sammen med en efterfølgende ledsætning, sættes kommaet foran præpositionen:

Han blev meget ivrig, efter at du var gået.
Han blev meget ivrig efter, at du skulle gå.

Eksempler

I helsætningen "Da han endelig dukkede op fortalte han at han var blevet fyret" er "Da han endelig dukkede op" og "at han var blevet fyret" ledsætninger.

Han sagde at han ville deltage.

Det var som om himmel og jord stod i et!

Hvis du bliver ved, bliver jeg sur!

Jeg tror (at) han sover.

Dem (som) vi stoler på, kan nok hjælpe.

Sætningsled

Rolleled

... fra funktionsanalysen

Verballed

udsagnsled

Ikke et egentligt led, jvf. prædikat.

Subjekt

grundled

Eksempel: "Jeg ved(,) hvem du (s) har inviteret." & "Jeg ved(,) hvem der (s) kommer."

Der og du har samme funktion

Formelt subjekt

"Jeg ved ikke hvem der har gjort det."

Hele sætningen er en helsætning, og "hvem der har gjort det" er en ledsætning i denne helsætning. hvem er her konjunktion og derfor er subjektspladsen tom, og der er behov for at udfylde den med der.

"Det er sjovt at spille fodbold."

"Det_s er sjovt_V1 [at spille fodbold]."

"Jeg ved(,) hvem du (s) har inviteret."

"Jeg ved(,) hvem der (s) kommer."

Der og du har her samme funktion

Direkte objekt

genstandsled

Indirekte objekt

hensynsled

Prædikativ

omsagnsled

Frit prædikativ

Subjektsprædikat

prædikativ til subjekt

omsagnsled til grundled

Objektsprædikat

prædikativ til objekt

omsagnsled til genstandsled

Adverbial

biled

Adverbialtyper

Typen af adverbialer er med til at karakterisere en tekst.

Især de ekstrasententielle adverbialer der vedrører komposition og afsender-/modtagerrelation er ofte relevante for en sproglig tekstanalyse. Fx siger jo noget om adressaten, og det kan være problematisk at modtager påduttes noget som han ikke er indstillet på.

Omstændigheder
- Sted
  - Placering {STD}
  - Udgangspunkt {FRA}
  - Via {VIA}
- Tid
  - Punkt {TID}
  - Varighed {VAR}
  - Hyppighed {FRE}
- Måde
  - Måde {MÅD}
  - Middel {MDL} – fx "ved hjælp af […]", "med […]"
  - Materiale {MAT} (sjælden) – fx "af træ". I "Han havde bygget en båd af træ" er det ikke oplagt om "en båd af træ" er ét eller to led.
  - Ledsagelse {LED} – fx "(sammen) med Peter"; i en sætning som "Han skændtes med Peter" er "med Peter" ikke ledsagelse, og man kan ikke indsætte "sammen". De verber der også kan klare sig uden er det typisk adverbial, og det er ikke tilfældet for skændtes.
  - Ledsagende omstændighed {LOM} – fx "{med revolveren i hånden_LOM} gik han ud for at lukke op.", "uden at nogen opdagede det"; optræder typisk med med eller uden
- Grad {GRD} – fx "i høj grad", "i stor udstrækning"
Kausale relationer og lign.
- Mål {MÅL} – fx "for at (snyde ham)" – det ene svar på spørgsmålet hvorfor. Man gør noget med henblik på noget.
- Årsag {ÅRS} – fx "fordi/da […]"
- Følge/resultat {RES} – Noget følger af noget andet uden at der var tale om et henblik som det er tilfældet i mål
- Betingelse {BET} – fx "{hvis hun kommer} går jeg"
- Indrømmelse {IND} – "selvom […]", "skønt […]"
- Sammenligning {SML} – "ligesom […]", "på samme måde som […]"
Ekstrasententielle – peger på forskellige måder uden for sætningen.
- Komposition {KOM} – udtryk der binder sætninger sammen til en tekst, konnektorer; fx "derfor"
- Afsender-/modtagerrelation {A-M} – fx "jo", "dog", "vel", "nok", "formodentlig", (somme tider) "derfor"
- Sandhedsvurdering {SAN} – i hvor høj grad afsender står inde for det han siger; fx "formodentlig"
- Vurdering {VUR} – hvor man forholder sig til det man i øvrigt siger i sætningen; fx "desværre", "heldigvis"
Nægtelse {NÆG}

Eksempler

Sætning

"Derfor købte Peter jo en bil i en fart i Silkeborg i går fordi den gamle var brændt sammen."

"{Derfor} købte Peter {jo} en bil {i en fart} {i Silkeborg} {i går} {fordi den gamle var brændt sammen}."

"Derfor" og "fordi den gamle var brændt sammen" spiller samme rolle – dog viser derfor tilbage til en tidligere forekommende årsag og fordi fremlægger årsagen umiddelbart efter. Derfor viser altså uden for sætningen, og er derfor ekstrasententiel.

"jo" – giver en forventning om at modtageren er klar over hvad der fortælles.

"i en fart" – mådesadverbial

"i Silkeborg" – stedsadverbial

"i går" – tidsadverbial

"fordi […]" – årsagsadverbial

Johannesevangeliet

"{Da Jesus havde sagt det_TID}, gik han ud {sammen med sine disciple_LED} og over på den anden side af Kedronbækken, hvor der var en have, som han og hans disciple gik ind i. Også* Judas, som forrådte ham, kendte det sted, for {dér_STD} mødtes Jesus {ofte_FRE} med sine disciple. Judas tog {så_KOM} vagtstyrken og nogle af ypperstepræsternes og farisæernes tempelvagter med sig og kom derover {med lygter og fakler og våben_LOM}. Jesus som vidste alt, hvad der skulle ske med ham, gik ud til dem og spurgte: ”Hvem leder I efter?” ”Jesus fra Nazaret**,” svarede de. Jesus sagde til dem: ”Det er mig.” Også Judas, som forrådte ham, stod {sammen med dem_LED}. {Da Jesus sagde: ”Det er mig,”_TID} veg de tilbage og faldt til jorden. Han spurgte dem {så_KOM} {igen_KOM}: ”Hvem leder I efter?” ”Jesus fra Nazaret,” svarede de. Jesus sagde til dem: ”Det er mig; det har jeg {jo_A-M} sagt til jer. {Når det {altså_A-M} er mig, I leder efter***, så_ÅRS} lad de andre gå.” For {sådan_MÅD} skulle de ord, han havde sagt, gå i opfyldelse: ”Af dem, du har givet mig, har jeg {ikke_NÆG} mistet nogen.” Men Simon Peter trak et sværd, som han havde med, og slog efter ypperstepræstens tjener og huggede højre øre af ham; tjeneren hed Malkus. Jesus sagde til Peter: ”Stik sværdet i skeden! Skulle jeg {ikke_NÆG} drikke det bæger, Faderen har givet mig?”

Det nye testamente i ny oversættelse, Johannes 18, 1992."

* adled i nominalen, da "Også Judas, som forrådte ham" er nominal.

** adverbialer er selvstændige sætningsled, og da fra Nazarat er en del af nominalen Jesus fra Nazarat er der ikke tale om adverbial.

*** det lange forfelt gentages med så. Det er typisk for talesprog med stor forvægt, for at sikre at modtager er med

HVORDAN BILEN KØRER

"En afgørende betingelse for at mål komme nogen vegne med bilen er {selvfølgelig_A-M} at få hjulene i gang eller drevet rundt. Det sker {ved hjælp af motoren_MDL}. {Inde i motoren_STD} bevæges nogle stempler op og ned, {når en passende blanding af luft og benzin eller andet brændstof antændes af gnister fra tændrørene_BET/TID}. Stemplernes bevægelse op og ned ændres {ved hjælp af en krumtapaksel_MDL} til en roterende bevægelse, og denne roterende bevægelse føres videre {gennem kobling og gear_VIA} til bilens ene hjulpar, det man kalder de drivende hjul. {På en forhjulstrukket bil_STD} er det de to forreste hjul, der drives rundt, og {på en baghjulstrukket bil_STD} er det de to bageste, {mens det andet hjulpar blot triller med_LOM}.

{Når motoren skal startes_TID}, er det nødvendigt at afbryde forbindelsen mellem motoren og de drivende hjul, {bl.a. for ikke at overbelaste starteren_MÅL}. Det er {desuden_KOM} nødvendigt {i mange færdselssituationer_STD/TID} at kunne holde motoren i gang, {uden at bilen kører_LOM}. Forbindelsen mellem motoren og de drivende hjul kan afbrydes {to steder, nemlig i koblingen og i gearkassen_STD}. (Køreskolens teoribog 1989)"

Konjunktional

bindeled

Sætningsstruktur

Når man skal have overblik over en teksts sætningsstrukturer, er det fornuftigt at starte med at finde de finitte verber. Ved brug af ikke-prøven kan man efterfølgende afgøre hvad der er ledsætninger og hvad der ikke er ledsætninger.

Sætningstrappen

Sætningstrappen (eller trappediagrammet) illustrerer hvornår en del af en sætning er henholdsvis underordnet, overordnet og sideordnet en anden del af en sætning. Tallene angiver de forskellige niveauer.

Helsætningsstammen er den del af helsætningen der ikke er en ledsætning, og den betegnes niveau 0. Ledsætningsniveauerne underordnes i niveau 1, 2, osv. – altid ét niveaunummer højere end niveauet for det led som ledsætningen knytter sig til.

Sætningstrappen kan især bruges til tre ting:

at sætte kommaer.
at afgøre om en sætning har bagvægt eller forvægt.
at visualisere hvor komplekst en sætning er struktureret.

Kommatering

Når man benytter grammatisk komma sættes både startkomma og slutkomma, og kommaet afgrænser derfor sætninger uanset om man går op, ned eller hen ad sætningstrappen. Når man benytter nyt komma sættes ikke startkomma, og derfor angiver kommaet at man bevæger sig op ad eller hen ad sætningstrappen, dvs. at den følgende sætning enten er overordnet eller sideordnet den foregående.

Dansk Sprognævn anbefaler at man kun sætter slutkomma da slutkomma markerer afslutningen på noget hvorimod startkomma bryder det naturlige flow.

Eksempler

"En pædagog der forstår gruppepres, er en god pædagog"

0	En pædagog		er en god pædagog
1		der forstår gruppepres

Kommateringen er derfor således: "En pædagog(,) der forstår gruppepres, er en god pædagog".

der forstår gruppepres er obligatorisk i sætningen. Til sammenligning er der forstår gruppepres et indskud i sætningen "Peter der forstår gruppepres er en god pædagog". Det kan høres ved at der efter Peter er en pause, mens en pædagog der forstår gruppepres siges i én køre uden pause inden der. Derfor er der i den anden sætning tale om et indskud, og der skal kommaer omkring uanset hvilken kommatering man benytter sig af, mens der forstår gruppepres i den første sætning er obligatorisk og derfor er det valgfrit om der sættes komma inden.

"Peter sagde at Ole havde hørt at Søren ville rejse."

0	Peter sagde
1		at Ole havde hørt
2			at Søren ville rejse

"At kommaet er et lille tegn som skaber stor debat, er en velkendt sandhed."

0			er en velkendt sandhed
1	At kommaet er et lille tegn
2		som skaber stor debat,

"Det gav stof til visemagernes pen at Struensee blev arresteret natten til d. 17. januar 1772 fordi han havde indledt en affære med Caroline Mathilde."

0	Det gav stof til visemagernes pen(,)
1		at Struensee blev arresteret natten til d. 17. januar 1772(,)
2			fordi han havde indledt en affære med Caroline Mathilde

"At Struensee havde indledt en affære med Caroline Mathilde, og at han efterfølgende blev arresteret, gav stof til visemagernes pen."

0			gav stof til visemagernes pen
1	At Struensee havde indledt en affære med Caroline Mathilde,	og at han efterfølgende blev arresteret,

"Ved hoslagt at tilbagesende den med Landbrugsministeriets skrivelse af 11. februar 1985 til erklæring modtagne skrivelse af 8. februar 1985 fra Lillekøbing Landboforening med bilag vedrørende klage over afslag på andragende fra Hans Hansen om tilladelse til overtagelse af statslån, stort rest 30.121,44 kr. i ejendommen matr. nr. 5. m.fl. Lilleby, Lillekøbing, skal man meddele, at Jordbrugsdirektoratet må fastholde den i kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltnings skrivelse af 3. februar 1985 meddelte afgørelse, idet der ikke ses at være fremkommet oplysninger, der kan begrunde en ændring heraf."

Ved efter at have fundet de finitte verber at gøre brug af ikke-prøven kan man afgøre hvad der er ledsætninger og hvad der ikke er ledsætninger. Resultatet bliver at kun skal er en del af en helsætningsstamme, og må, ses og kan alle indgår i ledsætninger. Skal er dermed v i sætningsskemaet, og alt foran skal er en del af forfeltet, F, og dermed ét led. Vi ved at skal er på niveau 0, og da der ingen finitte verber er inden skal, starter vi også på niveau 0 da forfeltsindholdet så må være en frase af en anden type end sætning.

	F	v
0	Ved hoslagt at tilbagesende ...	skal man meddele
1			at Jordbrugsdirektoratet må ...
2				idet der ikke ses ...
3					der kan begrunde en ændring heraf.

Strukturelt er der tilsyneladende bagvægt hvilket dermed ikke er hvad der gør sætningen uoverskuelig. Det er derimod det lange forfelt der giver sætningen forvægt og gør den svær at overskue.

"Han sagde han ville rejse fordi han trængte til sol." (Finitte verber: "Han sagde han ville rejse fordi han trængte til sol.")

"Han sagde han ville rejse fordi de ikke vidste det." (Finitte verber: "Han sagde han ville rejse fordi de ikke vidste det.")

Ved brug af ikke-prøven viser det sig at det i begge tilfælde er de to sidste finitte verber der er kerner i ledsætninger. Men ikke-prøven kan kun vise om en sætning er en ledsætning, ikke hvad ledsætningen er led i. De to eksempelsætninger har to forskellige strukturer selvom de begge består af en helsætningsstamme efterfulgt af to ledsætninger:

0	Han sagde
1		han ville rejse
2			fordi han trængte til sol

0	Han sagde
1		han ville rejse	fordi de ikke vidste det

Forvægt og bagvægt

Bagvægt (også benævnt analytisk)

Forvægt (også benævnt syntetisk)

"den i kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltnings skrivelse af 3. februar 1985 meddelte afgørelse" er et eksempel på et nominal med ekstrem forvægt da afgørelse er kernen.

Eksempler

Sætning med forvægt: "Den efter lange og svære forhandlinger gennemførte lovændring."

Omformulering af sætningen der bibeholder frasetypen, nominalfrase med lovændring som kerne, og informationsindholdet – og som ændrer giver sætningen bagvægt:

"Lovændringen, der efter lange of svære forhandlinger blev gennemført."

Denne omformulering, hvor kernen er forrest, er lettere at læse, da man med det samme ved hvad det drejer sig om. I den oprindelige sætning får man information om noget man ikke ved hvad er før til sidst, og man har derfor ikke har noget at hægte informationerne på før til sidst.

"de på skolen hjemmehørende elever" – forvægt

"eleverne, der hører hjemme på skolen" – bagvægt

Det er generelt en fordel at få flyttet kernen frem. Derudover er et ord som hjemmehørende et (sandsynligvis) unødvendigt ord. Det kræver dog en sammenhæng at afgøre det.

En del skriver med forvægt fordi de føler det er finere.

Det er en fordel at kigge på hvilken type konstruktioner der benyttes i en tekst – om de kendetegnes ved forvægt/at være syntetiske eller ved bagvægt/at være analytiske. Det er også relevant i forbindelse med modtager/målgruppe.

Giv til eksamen nogle konkrete eksempler og omformuler evt. en sætning for at vise det kunne have været gjort på en bedre måde.

Opgave. Analysér sætningen.

"Fordi Alexander ikke har været i skole de seneste dage, og læreren derfor ikke har kunnet give ham det materiale som han skal bruge til opgaven, og som er helt uundværligt, har han ikke kunnet påbegynde arbejdet med stilen."

Verbalfrase = helsætning. "Fordi […] uundværligt" står i forfeltet, da det står umiddelbart før v, "har", og der er derfor ekstrem forvægt. Det tager på samme måde som ved nominalfraserne lang tid at finde ud af hvad det drejer sig om. Hvis den omformuleres til forvægt er den langt enklere at læse.

Opgave. Lav et trappediagram over sætningen ovenfor.

0			har han ikke ... stilen
1	Fordi Alexander ... det materiale
2		som han ... uundgåeligt

En sådan trappe kan være nyttig til at illustrere om strukturen har forvægt eller bagvægt.

Dette er et ekstremt eksempel, men også i øvrigt er det sjældent tilrådeligt at strukturere med forvægt som her.

I trappediagrammet defineres niveau 0 som den del af helsætningen der ikke er en del af nogen ledsætning.

Der

I der-konstruktionen skal subjektet være i ubestemt form (*"Der stod æbletræet midt på plænen" er noget sludder). Der er kendt information subjektet er ukendt information for tilhøreren. Subjekt er på dansk 'altid' kendt information, og derfor indsættes der som formelt subjekt når subjektet er ny information.

I nogle grammatikker regnes der for en konjunktion (når den indleder en ledsætningg?).

Eksempler

Der	stod	et gammelt æbletræ	midt på græsplænen.
s	vb	subjekt	adverbial

Et gammelt æbletræ stod midt på græsplænen.

Den sidste sætning er litterært sprog, man aldrig ville støde på i talt sprog.

"Der blev danset på bordene til festen."

Her skal bruges et formelt subjekt, for der er ikke noget rigtigt subjekt.

"Jeg ved ikke hvem_k der_s har gjort det."

Der mangler subjekt, så der indsættes.

"Jeg ved ikke hvem han snakkede med."

Sætningen har subjekt, og har derfor ikke brug for det formelle subjekt

"Den mand der_s står der_a, er min nye chef."

der_s [dɑ] og der_a [ˈdεˀɐ̯] er to meget forskellige ord. der_s betyder ikke noget, men er rent formelt.

Der er altid formelt subjekt, når det ikke er adverbium, og som er altid underordnende konjunktion.

Sætningsskema

I dansk grammatiktradition benytter man et sætningsskema (verbalskema) i sin analyse. Idéen blev introduceret i Elementær Dansk Grammatik (1946) af Paul Diderichsen, og det er hans sætningsskema der stadig er udgangspunktet. Dog findes der også andre udgaver, og i denne artikel er det Tavs Bjerres forenklede videreudvikling der primært vil blive gennemgået og som udmærker sig ved at kombinere Diderichsens to sætningsskemaer til ét.

Diderichsens sætningsskema

Det Didrichsen gjorde, og folk gjorde efter ham, var at placere verbet i midten og operere med tomme pladser.

Didrichsen opererer med tre forskellige sætningsskemaer, hel-, led- og infinitivsætninger.

I en helsætning står det finitte verbum altid på plads nr. 2. Dvs. at dansk, som mange andre germanske sprog (dog ikke engelsk hvor et adverbial kan sættes op foran uden at verbum og subjekt bytter plads) er et V2-sprog, fordi det finitte verbum i en helsætning står på plads nr. 2.

Helsætning
(Ks)	F	v	n	a	V	N	A

Ledsætning
Ks	Kv	n	a	v	V	N	A

"Men han har alligevel givet hende pengene mortensaften."

(Ks)	F	v	n	a	V	N	A
Men	han	har		alligevel	givet	hende pengene	mortensaften

"[…] og fordi han igen har givet sønnen pengene i går."

Ks	Kv	n	a	v	V	N	A
og	fordi	han	igen	har	givet	sønnen pengene	i går

Det kombinerede sætningsskema

Ledsætninger er led i andre sætninger, og de skal dermed først optræde på én plads i sætningsskemaet over helsætningen før de selv analyseres.

Adverbialer kan enten stå i F, i a1, (yderst sjældent) i A2, og i A3.

F	v/k	s	lio	ldo	a1	V	IO	DO	A2	MP	A3	X

Forfeltet – F

F = fundamentfelt/forfelt

v/k-feltet

Pladsen v/k er til kernen i helsætninger; V er til kernen i andre sætningskonstruktioner.

Den underordnende konjunktion står på v/k-pladsen, de har dermed den underordnende konjunktion som kerne. Både v/k og V kan ikke være udfyldt af verber på samme niveau. Finit verbum står i v/k i helsætninger og i V i alle andre sætningskonstruktioner.

Subjektpladsen – s

Letledsobjekter – lio og ldo

"Peter gav ham den ikke."

F	v	s	lio	ldo	a	...	IO	DO
Peter	gav		ham	den	ikke

ved betoning af den rykker ordet hen bag ved ikke. lio og ldo er letledspladser, da de er forbeholdt ubetonede pronominer.

a1-feltet

ikke, sgu, da, vist kan kun stå i a-feltet i modsætning til de fleste andre adverbialer, og derfor eksisterer ikke-prøven. Normalt kan der kun være ét led i hvert felt, men lige netop adverbialpladserne er anderledes, da de kan rumme flere led, fx "sgu da vist ikke".

V-feltet

V benyttes i alle verbalfraser bortset fra helsætninger, hvor v/k benyttes. Ved ledsætninger sættes konjunktionen i feltet v/k og det finitte verbum i feltet V.

Objekter – IO og DO

"Peter gav ikke Ole bogen."

F	v	s	lio	ldo	a1	V	IO	DO	A2	MP	A3	X
Peter	gav				ikke		Ole	bogen

A2-feltet

Kan rumme adverbialer, men benyttes kun meget sjældent.

Medprædikat – MP

i MP står medprædikatet plus eventuelle underordnede led, fx drukket en øl. Dermed er det forskelligt fra funktionsanalysens medprædikat

A3-feltet

Kan rumme adverbialer.

Ekstraposition

Ekstraposition bruges når frasen er for tung til at stå inde i selve sætningen.

"Han fortalte at de havde vundet."

Funktionsanalyse: (Han) fortalteV3 <> [at de havde vundet].

F	v	s	lio	ldo	a1	V	IO	DO	A2	MP	A3	X
Han	fortalte							at de havde vundet

giver mening, men sådan plejer man ikke at gøre det, fordi der kan være A3-adverbialer foran at de havde vundet, fx “Han fortalte i går, at de havde vundet.”

Det flyttes fra den normale position hen til slutningen af sætningen ved ekstraposition:

F	v	s	lio	ldo	a1	V	IO	DO	A2	MP	A3	X
Han	fortalte											at de havde vundet
	at	de				havde				vundet

"Jeg mødte en fyr i går der havde vundet i lotto."

"(Jeg) mødte_V2 [en fyr] {i går} der_s havde vundet i lotto."

en fyr og der havde vundet i lotto hører sammen, da forfeltsprøven viser, at det er ét led.

Den relative sætning, der havde vundet i lotto, står så i ekstraposition.

Analyse

Find først finitte verber ("jeg …"), da de er kernen i sætningen og man ved hvor de placeres, og sammen med medprædikatet afgør det finitte verbum hvilke andre led der optræder i sætningen.
Benyt efterfølgende ikke-prøven. Når ikke står foran det finitte verbum er der tale om en ledsætning, og når det står efter verbet er der tale om en helsætning.
Benyt efter behov forfeltsprøven. Man tager så meget som muligt og forsøger at rykke det op i forfeltet, for at undersøge om det er ét led. I en ledsætning ændrer man bare sætningen til en helsætning først, fx ved at erstatte formelt subjekt med et personligt pronomen, fx der med han.
Lyt efter muligt tryktab efter behov. Hvis verbet har tryktab har det medprædikat. Men man kan ikke slutte fra at et verbum har tryk til at det ikke har medprædikat – kun muligt tryktab viser noget.

Eksempler

Eksempelsætning: "På en forhjulstrukket bil er det de to forreste hjul, der drives rundt …"

Et godt argument, for at det er subjekt er, at det står på subjektpladsen.

Sætningen "Peter slog Ole" kan læses på to meget forskellige måder, som fremgår tydeligere hvis de bliver indsat i et sætningsskema.

F	v	s	a	...
Peter	slog		(ikke)	Ole
Peter	slog	Ole	(ikke)

"Hun smed resterne ud."

F	v	s	lio	ldo	a	…	IO	DO	MP
Hun	smed							resterne	ud

"Han blev glad."

F	v	s	lio	ldo	a	…	IO	DO	MP
Han	blev								glad

"Peter havde ganske vist drukket en øl kl. 10."

F	v	s	lio	ldo	a	V	IO	DO	MP	A3
Peter	havde				ganske vist				drukket en øl	kl. 10
						drukket			en øl

fordi drukket en øl viser sig at være ét led ved forfeltsprøven er det ét syntaktisk led selvom det er flere led ved funktionsanalyse. Ledstillingsanalysen handler om syntaktiske led og ikke funktion; i en funktionsanalyse ville en øl være et led. Altså kan et rolleled godt være en underdel af ét syntaktisk led.

Der kan være tyktab på havde, så der er medprædikat.

Drukket en øl er en ikke en helsætning (og heller ikke en ledsætning) men en verbalfrase og derfor sættes kernen i V og ikke v/k.

"Peter ville have kunnet drikke en øl."

"Peter _oville _ohave _okunnet drikke en øl."

Funktionsanalysen: "(Peter) ville have kunnet drikkeV2 [en øl]."

F	v	s	lio	ldo	a1	V	IO	DO	A2	MP	A3
Peter	ville									have kunnet drikke en øl
						have				kunnet drikke en øl
						kunnet				drikke en øl
						drikke		en øl

Hver gang der er mere end ét ord på en plads er der mere at analyses på, da der så er tale om en frase der kan analyseres yderligere ud fra sit eget skema.

"Han fortalte at de havde vundet."

F	v	s	lio	ldo	a1	V	IO	DO	A2	MP	A3
Han	fortalte							at de havde vundet
	at	de				havde				vundet

"Han fortalte i går at de havde vundet."

F	v/k	s	lio	ldo	a1	V	IO	DO	A2	MP	A3	X
Han	fortalte				(i går)						(i går)	at de havde vundet

i går kan både optræde i a1 og A3.

"For den pædagog, der får indsigt i gruppepsykologien, kan der imidlertid ligge en stærk fristelse til at bruge gruppepresset, dels som et særdeles effektivt disciplineringsmiddel, dels som en særdeles effektiv indoktrineringsmetode."

Find først finitte verber ("jeg …").
- "For den pædagog der får indsigt i gruppepsykologien kan der imidlertid ligge en stærk fristelse …"
Benyt efterfølgende ikke-prøven.
- "For den pædagog der ikke får indsigt i gruppepsykologien kan der imidlertid ikke ligge en stærk fristelse …"
  - dermed må alt der kommer før kan være i forfeltet
  - dermed er der får indsigt i gruppepsykologien en ledsætning
Benyt efter behov forfeltsprøven.
Lyt efter muligt tryktab efter behov.
- "der _ofår indsigt i gruppepsykologien"

F	v/k	s	lio	ldo	a1	V	IO	DO	A2	MP	A3	X
For …	kan	der			imidlertid					ligge …

der er formelt subjekt og det reelle subjekt er en stærk fristelse.

F	v/k	s	lio	ldo	a1	V	IO	DO	A2	MP	A3	X
		der				får				indsigt i …

i nogle grammatikker regnes der dog for en konjunktion.

Øvelse: Gruppepsykologi

"Gruppepsykologi

Gold (1958) konkluderer: Det kan ikke nægtes, at kammeratgruppen udøver en betragtelig indflydelse på det enkelte barn og er afgørende for, hvor tilgængeligt det er for pædagogisk påvirkning.

McKeachie (1954) konkluderer i en anden undersøgelse: Selv hos studenter er tendensen til konformitet mellem den individuelle indstilling og gruppens opfattelse så stærkt fremtrædende, at man må spørge om en individuel indlæring overhovedet er mulig mod gruppens indstilling. Man må snarere tale om gruppen superioritet over den enkeltes motivation.

Et barn skal ikke langt op i skolealderen, før gruppens påvirkning er stærkere end lærerens, hvis påvirkningerne er modsatrettede.

Konsekvensen bliver at den pædagogiske påvirkning må ske med gruppen og ikke mod gruppen.

For den pædagog, der får indsigt i gruppepsykologien, kan der imidlertid ligge en stærk fristelse til at bruge gruppepresset, dels som et særdeles effektivt disciplineringsmiddel, dels som en særdeles effektiv indoktrineringsmetode. Den pædagog der arbejder med gruppemetoder må i endnu højere grad end andre være i besiddelse af en ægte demokratisk indstilling.

Problemet er på den anden side ikke klaret med at afvise gruppepsykologien som en vej ind i 'Fagre nye verden'. De gruppepsykologiske lovmæssigheder fungerer også, selvom de ikke tages i betragtning, blot med negative virkninger. Løsningen må være at lære dem at kende og at kunne kontrollere dem, så de får en positiv virkning.

Gruppepresset kan næppe elimineres, men det kan ændres, så det får positive former og bruges til positive formål. Dette spørgsmål uddybes nærmere i afsnittet om ’social kontrol’." (Arne Sjølund: Gruppepsykologi. Gyldendal 1965, side 23-34)

F	v/k	s	lio	ldo	a1	V	IO	DO	A2	MP	A3	X
Gold (1958)	konkluderer											Det kan ikke nægtes, at kammeratgruppen udøver en betragtelig indflydelse på det enkelte barn og er afgørende for, hvor tilgængeligt det er for pædagogisk påvirkning.
Det	kan				ikke						nægtes	at kammeratgruppen udøver en betragtelig indflydelse på det enkelte barn og er afgørende for, hvor tilgængeligt det er for pædagogisk påvirkning
						nægtes						at kammeratgruppen udøver en betragtelig indflydelse på det enkelte barn og er afgørende for, hvor tilgængeligt det er for pædagogisk påvirkning
	at	kammeratgruppen				udøver		en betragtelig indflydelse på det enkelte barn
		(kammeratgruppen)				er					afgørende for, hvor tilgængeligt det er for pædagogisk påvirkning
	hvor tilgængeligt	det				er					for pædagogisk påvirkning

Kendt information

Både forfeltet og subjektspladsen er på dansk kodet som kendt information. Det normale er både for tekster og sætninger at man starter med at sige noget kendt og efterfølgende noget nyt, og derfor hører det kendte til i forfeltet eller på subjektpladsen.

Det er tydelig indikation af at det er fiktion eller en vittighed, når man starter med fx "En mand kom ind på en bar" eller "En soldat kom marcherende […]" (H.C. Andersen, Fyrtøjet).

Forfeltsprøven

"Peter skrev en lang stil om miljøopvarmningen i går."

På dansk kan der kun være ét led i forfeltet. "En lang stil om miljøopvarmningen skrev Peter i går." Dermed kan man høre om der er tale om ét led. Men det led der kan stå der kan godt være et lavere led, en underdel af et sætningsled eks. miljøopvarmningen. Derfor kan kun et positivt resultat bruges, da det ved grammatisk fejlagtigt indhold stadig ikke er sikkert der ikke er andre årsager, og der kan stadig godt være tale om ét sætningsled. Eks. Søren lod Peter gå -> *Peter gå lod Søren beviser ikke, at der ikke er tale om ét led, det beviser blot ikke at det er tilfældet.

Det er tvetydigt om i går er en del af objektet eller adverbial.

"Peter har skrevet en lang stil om miljøopvarmningen i går."

"skrevet en lang stil om miljøopvarmningen (i går)" kan samlet flyttes op i forfeltet, og er dermed ét led. Hvis noget ikke kan flyttes op i forfeltet viser det ikke noget. har skrevet plejer man at opfatte som verballed, og det hører da også sammen, men det er ikke et syntaktisk led.

Teoretisk baggrundsviden
Sprog	Grammatik og Semantik	Ord	Fonologi Morfologi
		Fraser	Syntaks Sætning
		Tekster	Stilistik Logik Tegnsætning
	Pragmatik	Tekster	Tekstvidenskab Kommunikation Talehandlinger Retorik Diskursanalyse Samtaleanalyse Oversættelse
Litteratur			Genre Litteraturanalyse Nykritikken Narratologi Dekonstruktion Kanon
Kultur og medier			Elektroniske medier Digital litteratur Repræsentation Adaptation Remediering Performativitet