Dan Brown
Indgår i følgende artikler:
- Spænding
- ...
Noter der endnu ikke er integreret i de relevante artikler
The Three C's of a thriller: Contract, Clock, Crucible.
Kontrakten er løftet til læseren: Hvis du læser denne bog vil du få svaret på dette/disse spørgsmål. Hvert løfte til læseren skal overholdes.
Crucible: Lad ikke dine personer flygte. Du skal sørge for at der kun er én udgang, og dén vej er fyldt med fare og udfordringer.
Uret. Uret der tikker. Tidspres. En tidsindstillet bombe. Et tidspres er nødvendigt i en thriller
Pace, promises, suspense.
der er altid meget på spil for hovedpersonen i en fortælling. Det der gør en fortælling til en thriller er at dette intensiveres?
Stil mange spørgsmål i starten af fortællingen, og besvar dem i et passende tempo. Lav nye løfter og hold dem altid.
Suspense. handler altid om at stille løfter. Der er noget du ikke ved, og hvis du læser videre vil jeg give dig svaret.
Læsning. Forfattere læser for at lære og få ideer. De læser også for at se hvordan andre forfattere gør det. Sørg for at læse mange romaner i den genre du ønsker at skrive. Jo mere du læser, jo bedre forstår du hvordan historier hænger sammen.
En forfatter skal levere læseren det den ønsker men på en måde de ikke forventer.
Find ideen. Stol på din smag. Skriv de romaner du har lyst til at læse, og der vil altid være andre der deler din smag.
"Write what you want to know". Find ud af hvad der interesserer dig og research dette, og din interesse vil kunne føles i det du skriver. Vælg en verden der interesserer dig, og opsøg viden om denne verden, læs, se, tal med, og fat interesse for denne verden. Uanset hvad du ønsker at skrive om er det muligt, du skal blot undervise dig selv i emnet. Især med internettet er det muligt at lære det meste. At skrive en roman tager lang tid og det kræver at du fatter interesse for det du skriver om.
Start med verden. Hvordan er verden/miljøet i den roman jeg ønsker at skrive? Ved valget af verden vil der naturligt melde sig etiske dilemmaer. En sammensat verden med både gammelt og nyt er tit et spændende valg. Ved at gennemlæse overskrifter i aviser kan du ofte finde ud af hvad der interesserer dig, og på den måde blive inspireret.
Identificér dit dramatiske spørgsmål. Byg fundamentet i din roman med ét enkelt dramatisk spørgsmål, ofte "Vil hovedpersonen lykkes med sit projekt? I kernen af en god thriller er der et enkelt spørgsmål der er den røde tråd i romanen, og viser hvad den egentlig handler om.
Find "moral grey area". find et spørgsmål/emne hvor man kan argumentere for flere synspunkter, hvilket vil skabe mere interessante skurke og give hovedpersonen tvivl om sit projekt. Find emner der "does the heavy lifting"
Tænk som en filosof. Efter at have valgt en verden, så overvej hvor spørgsmålene melder sig, hvor konflikterne er, hvor de etiske dilemmaer er. Find på den måde spændingspunkter, hvor der er plads til konflikter, og overvej så hvem hovedpersonen kan være, hvad den ønsker, og hvad der står i vejen for dette.
Fokusér på hvordan? fremfor hvad?. Det er nemt at blive intimideret af ideen om at have en stor idé, high concept. Men det er ikke nødvendigt. Husk at alle ideer er udforsket. Opgaven som thrillerforfatter er at hovedpersonen fra starten til slutningen på den mest fascinerende måde. Den lige vej er kedelig. Det handler ikke om at finde den superfede idé, men om at udarbejde en fed måde at navigere i den verden forfatteren udvælger.
At vælge den rette idé. Skriv prologen til hver idé og føl efter hvad du har lyst til at skrive. Skriv bagsideteksten til hver idé og overvej hvilken du som læser ville have mest lyst til at læse.
Tænk på miljøet som en person. Hvis man vælger det rette miljø vil det hjælpe med at gøre scenen mere interessant. Efterhånden som du udvælger miljøer, så vælg steder du synes er spændende, og research disse steder. Din egen entusiasme vil vise sig i teksten. Steder kan indramme din handling, og hjælpe med at udvikle handlingen inden du har den på plads, bygge strukturen i romanen.
Steder kan inspirere dig som forfatter. Ved at gå i dybden med et sted kan det inspirere til handlingselementer. Men husk at du kan forelske dig for meget i steder, og alle læser for personernes skyld og ikke stederne, og en roman må aldrig komme til at føles som en rejsebeskrivelse.
Personer.
Skabe helte og skurker. I spændingsromaner kan de samme personer som i andre genrer være helten. helten skal passe til verden man har valgt. Helten bør have forstand på den verden spændingsromanen udspiller sig i en eller anden forstand.
Start med din skurk. Skurken er definerende for helten. Det er udfordringen der skaber heltemod. Mange af de måder man definerer en helt er via skurken, det er det pres hovedpersonen udsættes for der skaber heltemodet. Skab en værdig skurk som er katalysator for modstanden. Spørg dig selv hvad skurken vil og hvorfor det forhindrer helten i at opnå sit mål.
Sørg for at skurken har forståelige bevæggrunde. Fx én hvis endelige mål er sympatisk men hvis midler til at nå der er monstrøse. Ren ondskab findes ikke, og er uinteressant. Sørg for at skurken har et "moral take" på din verden. Motiveret af noget personligt. Penge er i sig selv en kedelig bevæggrund.
Introducér skurke "with a bang". Læseren skal øjeblikkeligt vide at det er en person man ikke kan lide og som man frygter.
Giv dine helte fejl, så de er menneskelige. Nogle helte kan være tegnefilmsagtige og andre realistiske, og på den skala skal man placere sin helt. Det er vigtigt de har både styrker og svagheder, fx noget de frygter.
"Put yourself into your heroes". Placer noget af dig selv i din helt for det vil gøre helten mere menneskelig.
Skab "stakes" der er vigtige for din helt. Helte i en spændingsroman kan både være almindelige og "larger than life". Det vigtige at det der er på spil i romanens handling skal være vigtigt for helten.
Læseren accepterer at skurken er heldig, men læseren accepterer ikke at helten er heldig. For at overvinde skurken skal helten gøre sit yderste. Sørg for at dine payoffs er svære, troværdige og heltemodige.
UNIVERSAL Character tools.
Skab bipersoner der komplementerer din helt. Typisk vil hovedpersonen have en rejsepartner (travelling companaion) med styrker der adskiller sig fra hovedpersonen. Ved at rejsepartneren er en mulig romantisk partner, skabes der automatisk "instant tension"
Processen med at skabe personer vokser naturligt ud af handlingen og ikke den anden vej rundt. Spørg løbende: Hvilke personer faciliterer at denne handling fortsætter? Det er en fordel at starte med at udpensle få personer og så ellers være opmærksom på hvornår der opstår behov for nye personer og udpensle dem efter behov.
Essentielt at spørgs sig selv hver gang: Hvad vil personen det den vil og hvorfor kan den ikke opnå det?
Begræns mængden af personer.
Sørg for at vigtige personer er nemme at huske. Sørg for at der er adfærd og udseende der gør det nemt at huske dem. Sørg samtidig for at signalere hvis en person ikke er vigtig, fx ved ikke at navngive den.
Giv personer modsatrettede ideer. Ved at have personer med modsatrettede ideer giver du mulighed for at præsentere argumenterne for disse forskelligartede synspunkter via disse personer. Det skaber spænding TENSION.
Tidligere forhold til andre personer kan give dybde til dine personers relation. Det er ikke nødvendigt at afsløre med det samme. Brug din læsers fantasi til din fordel. Læseren tilfører en masse antagelser som man kan benytte. De tomme pladser bliver udfyldt af læseren om relationer mellem personer.
Brug intern monolog til at afsløre hvad personer tænker. Skriv deres tanker ned. Personers tankereaktioner på sin omverden viser noget om dem, og ved at beskrive omverdenen slås to fluer med ét smæk: Omverdenen beskrives og man får afsløret hvordan personen er.
Det kræver meget arbejde at skrive en person der er klogere end forfatteren, men du har den fordel at du har meget længere tid til at reagere end personerne har.
"The Muscle". Fysisk fare er ofte en del af spændingsromaner. Det er spændende og der sættes noget på spil. Personen som hovedpersonen man skal bekymre sig om hvorvidt man bliver myrdet af.
"The puppet master". Hvem trækker i trådene? Hvem er personen man for alvor skal frygte? Flere niveauer af skurke er muligt, hvem styrer hvem?
"The conspiracy theorist". En person der udforsker de mere tossede idéer uden at helten skal miste integritet ved at præsentere disse ideer. Hovedpersonen kan så være kritisk over for ideerne.
"The Red Herring". Misdirecting your reader, er noget af det sjove ved genren spændingsromaner.
Research 1
Research uden specifikt mål: Lad verden inspirere dig og vær åben overfor spørgsmål der melder sig.
Når først man har en idé ændrer researchen sig. Det kan være nyttigt at læse værker der repræsenterer de holdninger der skal repræsenteres i værket.
Når du har valgt et sted det skal foregår så brug turistresurser. Viden om hvad der er det sted din fortælling foregår kan inspirere handlingen.
Der kan blive brug for at tale med eksperter og mennesker i forbindelse med research. Ved at tale med virkelige mennesker kan man også lade sig inspirere til at skabe personer til fortællingen. Folk vil ofte gerne tale om hvad de har forstand på. Besøg om muligt steder du overvejer at bruge.
Sørg for at forberede din spørgsmål til eksperter i forvejen., så du ikke giver følelsen af at du spilder deres tid.
Når du besøger stedet så start med at absorber det helt umiddelbart, så du får et umiddelbart indtryk af stedet, vær åben. Det kan være en god idé at filme, så man nemt kan genopleve stedet.
Som thrillerforfatter skal man finde og skabe overraskende forbindelser, og det gør man ved at researche tilstrækkeligt bredt. Sørg for at læse med tilpas dybde, så benyt skimningsmetoder.
Jo hårdere man arbejder i researchfasen, jo heldigere bliver man når man leder efter gode forbindelser. God research gør resten af procesen nemmere.
Pas på med at strukturere din historie for tidligt. I starten er der brug for inspiration, ikke stringens.
At vide hvad man bør undlade er noget af det vigtigste som forfatter. Hvis man kan fjerne et kapitel, så skal man gøre det. Alt skal tjene historien. Placér ideerne der ikke kan bruges i en bunke med ideer der måske kan bruges til fremtidige værker.
Sørg for at bruge din kunstneriske frihed på en måde der er rimelig.
For megen research er en overspringshandling. Brug ikke research som en undskyldning for ikke at komme i gang med at skrive når du er klar til det, og brug det ikke som en undskyldning for at stoppe op undervejs. Markér undervejs hvor du har brug for at tilføje noget der bliver resultatet af mere research og vend tilbage til det når du HAR skrevet.
By historien op fra bunden.
- Vælg verdenen og find det grå område.
- Skab helten
- Skab skurken
- De tre C'er, clock, crucible, contract.
- "Set the stage". I kapitel 1, helten, introducér konflikten tidligt i bogen. En prolog
- Skriv slutningen først. Sørg for at helten vinder på en uventet måde.
- Naviger gennem midten. Man kan bruge forskellige miljøer inspirere til hvad der kan ske i løbet af midten.
- Udvikl bipersonerne. Et godt trick er at præsentere en romantisk interesse, det skaber spænding uanset om der sker noget eller ej i forholdet.
- Skru op for spændingen. Sæt mere på spil, eskalér. Giv nogle personer relevante hemmeligheder læseren ikke kender til endnu.
- Byg forhindringerne. En hovedperson bliver heroisk i læserens optik ved at overvinde forhindringer. Det bedste twist er når man opnår noget uventet, der ofte gør skurken mere skræmmende og magtfuld.
- Mind læseren om hvad der er på spil. Vid løbende hvad der er på spil, fx ved brug af parallelle plotlinjer.
- Motiver personen til at fortsætte til næste sted('location')
- Afslut. Husk at straffen skal matche forbrydelsen for skurken.
Creating suspense
For at aflure andre forfattere, så stop op når du er spændt og find ud af hvad der skabte spændingen.
Ubesvarede spørgsmål. Som forfatter lover man at besvare dem senere.
"facaless person" er en rolle som er effektiv til at skabe spænding.
Parallelle plotlinjer kan bruges til at skabe spænding ved at indikere at linjerne vil mødes.
Spænding bygges af mange små puslespilsbrikker. Ved at have parallelle plottråde med egne spørgsmål og svar, intensiveres spændingen.
Lav i starten så store og så mange løfter til læseren så hurtigt som muligt. Vent med at give dine svar så længe som muligt uden at det dog bliver så længe at det er for meget for læseren.
Fortæt tidsrammen for handlingen for at øge spændingen
Nogen har brug for noget og vi ved ikke om de får fat i det.
Start kapitler med en følelse af hast, med ubehag.
Et godt trick er at fjerne starten af kapitlet som du har skrevet det og flette de slettede beskrivelser ind senere.
The cliffhanger. Bare ved at afslutte kapitlet lidt for tidligt kan tvinge læseren til at læse videre. Withholding: Jeg ved noget som du ikke ved og jeg skjuler den information for dig så længe jeg kan. THe moment of withholding skaber spændingen.
Find troværdige grunde til at tilbageholde information.
Flashbacks som withholding.
Skrive kapitler og scener.
Spørg: Hvad skal jeg opnå med dette kapitel? Når det er besvaret, så er din udfordring udelukkende hvordan og ikke hvad.
Man kan lade sine personer kigge på noget, se deres reaktion, og først i næste kapitel afsløre hvad de så.
Skab "negative space". Sørg for at variere din intensitet, så dine mere intense øjeblikke virker mere intense. Disse roligere øjeblikke giver også mulighed for at have øjeblikke hvor man kan sige og gøre ting der ikke ville give mening i mere intense situationer, og det er vigtigt for relationsarbejde mellem personerne.
Ved nyt kapitel. Start. Lærer de noget nyt?
Mal dine personer ind i et hjørne, og tving så personen til at finde en interessant udvej.
Vælg forhindringer du synes er spændende at skrive om. Det vil være åbenlyst for læseren om du synes forhindringerne er interessante.
Dan brown
Control the POV
÷Alvidende, vælger altid kun en synsvinkel til hvert kapitel. Det hiver læseren ud af sin umiddelbare affektive indlevelse i situationen hvis der ser skrift i synsvinkel; det gør forfatteren mere synlig når synsviklen ikke er begrænset til én person.
Vælg personen som har mest at miste eller mest at lære som pov
den der er mest i fare
den pov der skaber mest spænding, fx fordi pov-personen ikke har nok viden til at have styr på situationen.
En god øvelse er at skrive den samme scene fra flere synsvinkler. Det kan nogle gange vise at det vil give god mening at vælge en anden synsvinkel til scenen.
Brug synsvinkel til at tilbageholde oplysninger – ved at vælge personer som ikke ved det som forfatteren ikke ønsker at læseren skal vide.
Vis hvem der har synsvinklen ved tidligt at beskrive noget som kun pov-personen kan vide (fx følelser og tanker)
Vær opmærksom på hvad en person ved og er opmærksom på.
Eksposition, dialog
Sørg for at bruge alle sanser.
Når en person ser sig omkring skal man have oplevelsen af øjets bevægelsen gennem rummet, ikke frem og tilbage.
Sørg for at din prosa er transparent, og altså ikke påkalder sig opmærksomhed. Begræns dit ordforråd til formålet med teksten.
Marker flashbacks tydeligt så der ikke er noget der er forvirrende for læseren, både når det starter og når det slutter
Flashbacks er velegnede at bruge frem for at have længe sektioner hvor der berettes om fortiden.
Når et flashback indledes kan man i de første par verber benytte førdatid og så glide over i datid.
Sørg for at overveje hvordan formidling af information kan formidles så spændende som muligt.
Dialog: Et tegn på god dialog er at hver persons replikker er nemme at genkende som netop deres.
Dialog hvor personer er uenige er næsten altid at foretrække. Det giver spænding. Enten konflikt eller afsløring fra en person til en anden er gode tilgange. Overvej altid hvad personen ønsker at opnå; hvorfor siger personen det personen siger? Hvad vil de opnå?
At kombinere dialoger med bevægelse giver dynamik. Fysisk bevægelse giver en følelse af fremdrift.
Brown undgår for mange sider i træk uden dialog, fordi det giver større hastighed og får læseren til at føle at de gøre fremskrift i bogen
Redigering
Vær opmærksom på at det sjældent lykkes i første forsøg at skrive noget godt.
En god forfatter ved hvornår det de skriver er dårligt. Forvent at slette meget.
én type redigering er den der foregår mens du skriver. en anden type er at prøve at se det skrevne på ny – dette kan kun opnås ved at lade teksten ligge i lidt tid og så læse teksten igen.
Brug af farvekode til at redigere. Fra Sort = færdigt til rød = meget ufærdigt. Dette kan give et overblik over hvordan det går med teksten.
Overvej hvad der ville ske hvis der sker noget helt andet end det planlagte payoff. Du har som forfatter til opgave at dit payoff giver mening, er tilfredsstillende og også gerne overrasker.
Pas på med at få kritik og meninger om for tidligt. Hvis det er for positiv kritik kan det gøre dig doven, og hvis det er for negativt kan det hæmme dig.
Sørg for at finde kritikere der har en lignende smag som dig og som er ærlig. En der forstår projektet.
Sørg for at blive ved med at redigere når teksten er klar til at blive anset for at være færdig.
commit to your idea. Færdiggør dit projekt. Stol på dig selv. Lad dig selv lave fejltagelser men sørg for at have tillid til dine evner.
Beskyt din proces.
Sæt side til side hver dag for at arbejde. Det kan virke overvældende. Hvis du beskytter processen, vil resultatet indfinde sig af sig selv. Dit arbejde er altså mest af alt at møde op og få arbejdet.
Begræns distraktioner.
Dan Brown skriver tidligt om morgenen og uden internet. Hvis der så bliver brug for research skriver han en note og vender tilbage til det senere.
Du bør være hård ved dig selv hvad processen angår, men du bør være hensynsfuld ved dig selv hvad angår outputtet af processen. Lad ikke dig selv slippe for processen og giv dig selv lov til at lave fejl mens du arbejder. Første udkast skal ikkke være godt.
Give tossede ideer en chance.
Løsningen på skriveblokeringer er at skrive. Skriveblokering er ofte resultatet af at være for hård ved sig selv, accepter at det du skriver ikke behøver at være godt.
Tør at skrive dårligt, for ved at tage chancer kan du opnå noget fantastisk 1/10 gange. Tag chancer. Du kan altid slette igen. Det vigtige er at lære hvornår det er dårligt.
Fokusér på antallet af timer du skriver, ikke antal ord eller sider.
Skriver 4-11 hver dag
Skriv starten på det næste du vil arbejde på næste dag. frem for at afslutte ved en afslutning.
Fysisk aktivitet fremmer kreativiteten.
Dan Brown holder ét minuts pause hver skrivetime hvor han bevæger sig. Han får ofte sine bedste idéer når han går.
Fokuser ikke for tidligt på detaljer. Skriv det gerne råt til at starte med og fokuser på ideen frem for detaljerne. Senre kan du tilføje detaljerne og finpudse det.
Livet som forfatter
Processen skal (også) være belønningen i sig selv. Du bliver nødt til at skrive for at skrive ikke for at lykkes kommercielt eller kritisk.
Invester i dig selv.
Promover dit eget værk på alle de måder du kan.
Omgiv dig selv med personer som er til fordel for dig som forfatter.
Hemmeligheden
Brown lavede en falsk bog for at snyde sig selv til at lykkes med at skrive romanen og komme ud på den anden side af tvivlen på sig selv. Proces og ritualer er det der hjælper dig med at klare dig igennem.
Litteratur
| Skrivekunst | |||
|---|---|---|---|
| Form |
| ||
| Indhold |
| ||
| Handling | |||
| Personer | |||
| Miljø | |||
| Tema | |||
| Virkemidler |
| ||
| Livsstil |
| ||
| |||
| Skrivekonkurrencer (0) | |||
| Forlag (156) | |||