Hovedartikel: Fortælling.
Hvad er genre?
Grundlæggende betyder det at to tekster tilskrives samme genre at de har noget til fælles; dette fællesskab kan bero på stil, indhold eller målgruppe, og genreklassifikationen kan indtræde på forskellige abstraktionsniveauer – fx er lyrik over for prosa en mere grundlæggende inddeling end krimi over for thriller.
Genrebegrebet kendes helt tilbage fra grækernes opdeling i to-tre genrer – epik, drama og evt. lyrik. Idéen om et statisk genreapparater som tekster nødvendigvis skulle indpasse sig i begyndte først at gå i opløsning med Romantikken i 1800-tallets Europa, hvor genrerne i stedet blev til et tag-selv-bord af forventninger og konventioner der kunne efterleves, sammenblandes eller brydes med.
Moderne teksters brug af genre som et materiale teksten kan bearbejde, frem for en tradition teksten indskriver sig i, kan forstås med Jean-Marie Schaeffers begreb genericitet. Med genericitet mener Schaeffer at en tekst står i relation til andre teksters normer som den enten tilslutter sig eller forkaster, eller at den står i relation til konventionsbestemte forskrifter som den enten efterlever eller afviger fra.
Uanset om en tekst efterlever eller undergraver sine genrer, så er genretilhørsforholdet altafgørende for fortolkningen af en tekst da det former hele tilgangen til teksten – genren bliver en kontekst der former læsningen.
Litterære verdener
I enhver tekst er der som udgangspunkt en realistisk forventning, og derfor vurderes teksten efter hvordan den adskiller sig fra virkeligheden. Hvordan en læser forholder sig til teksten afhænger af hvilken litterær verden teksten befinder sig i eller hvilken verden læseren antager teksten befinder sig i.
| Lokalt magisk
magisk realisme - et indbrud af noget overnaturligt - én repræsentant fra en magisk verden |
Realistisk
lever op til vores sunde fornuft |
Lokalt absurd
bliver ofte et krydderi på virkeligheden - skaber usikkerhed |
| Globalt magisk | Globalt absurd
det absurde - alle er tossede/sære |
Den realistiske tekst lever op til vores forventninger om vores egen verden. I den mere eller mindre magiske/eventyrlige tekst bliver det umulige muligt, men i den mere eller mindre absurde tekst bliver det mulige umuligt.
Den lokalt magiske tekst foregår i virkeligheden verden, men der er et indbrud af noget overnaturligt, en repræsentant fra en magisk verden, magisk realisme. Den lokalt absurde tekst foregår i virkelighedens verden, men der er et absurd element, der skaber usikkerhed i læseren, et element, der ikke ville optræde i en realistisk tekst, en mislyd.
I den globalt absurde tekst umuliggør man virkeligheden -- der er en svulst på virkeligheden -- men den foregår stadig i virkelighedens verden. Den globalt magiske tekst foregår derimod i en parallelverden, og der er blot (eventuelt) en repræsentant fra den virkelige verden i den.
En tekst kan godt stikke i både magisk og absurd retning og rumme elementer fra begge, som eksempelvis Riget gør.
Uanset hvilken litterær verden en tekst tilhører, forsøger læseren fra starten at skabe mening, at tænke sig til hvordan forholdene er blevet som de er. Læseren prøver at rekonstruere en virkelighed. På den måde er læseren altid meddigtende, da enhver tekst forudsætter utallige antagelser; hvilke antagelser det er naturligt at drage afhænger af hvilken litterær verden teksten tilhører, og derfor er det vigtigt at være bevidst om, hvilken litterær verden (eller hvilke litterære verdener) man i en given tekst skriver inden for.
"Genrefortælling"
Betegnelser som genrefilm og genreroman bruges undertiden til at påpege at en fortælling følger konventionerne inden for en bestemt indholdsgenre og dermed klart indskriver sig i den pågældende genre. Undertiden er betegnelsen ment nedsættende.
Formgenre
Formgenre dækker over inddelingen i bl.a.
- Prosa
- Manuskript til film, tv og teater
- Lyrik
- Grafiske genrer
- Lydgenrer
- Biografi
- Digital litteratur
- Interaktive genrer
Indholdsgenre
Indholdsgenre betegner inddelingen i bl.a.
- Fantastik
- Fantasy
- Urban fantasy
- Dark fantasy
- Steampunk
- High fantasy
- Magisk realisme
- Science fiction
- Gys
- Science fantasy
- Fantasy
- Spænding
- Realisme
- Romantik
- Eventyr
- Fabel
- Komedie
- Krimi
- Fanfiktion
- Satire og Parodi
- Dannelsesroman
- Historisk
- Nonsens
Elementalgenrer
Målgruppegenre
- Børne- og ungdomslitteratur
- Litteratur til voksne
Saglitterære genrer
Litteratur om genre
- Creating Short Fiction: The Classic Guide to Writing Short Fiction af Damon Knight
- Don't Murder Your Mystery af Chris Roerden
- Screenwriting in The Land of Oz: The Wizard on Writing, Living, and Making It In Hollywood af Richard Krevolin
Akademisk litteratur om genre
- Skyggebjerg, Anna Karlskov (2005). Den fantastiske fortælling i dansk børnelitteratur 1967-2003. København, Roskilde Universitetsforlag.
- Kjældgaard, Lasse Horne (2013). Litteratur : introduktion til teori og analyse, Aarhus Universitetsforlag.
- Schaeffer, Jean-Marie (1989). Literary Genres and Textual Genericity. I: Ralph Cohen (red.), The Future of Literary Theory, Routledge.
| Skrivekunst | |||
|---|---|---|---|
| Form |
| ||
| Indhold |
| ||
| Handling | |||
| Personer | |||
| Miljø | |||
| Tema | |||
| Virkemidler |
| ||
| Livsstil |
| ||
| |||
| Skrivekonkurrencer (0) | |||
| Forlag (156) | |||
| Teoretisk baggrundsviden | |||
|---|---|---|---|
| Grammatik
og Semantik |
Ord |
| |
| Fraser | |||
| Tekster |
| ||
| Pragmatik |
| ||
| Litteratur | |||
| Kultur og medier |
| ||