litteratur

Denne artikel er teoretisk orienteret. I modsætning til det meste af indholdet på Skrivekunst.dk handler den ikke direkte om skrivehåndværket, men giver dig i stedet mulighed for at dykke ned i nogle af de emner der danner fundamentet for skrivekunsten. Hvis du kun er interesseret i de artikler der direkte handler om skrivekunsten, så er denne artikel ikke relevant for dig.

Litteraturanalyse

Fundament

Fra verdensanskuelse til læsning

Fra verdensanskuelse til læsning

			Verdensanskuelse
			↓
			Sprogopfattelse
Forudsætninger			↓
			Litteraturopfattelse
			↓
			Metode:	Hvilke	elementer	?
					↓
					struktur
					↓
					betydning	→	læsning, analyse
	argument for

Grundlaget for litteraturanalysen er at kunne skabe strukturer, der har betydning. For at skabe denne betydning skal man benytte en metode der vejleder en i hvilke elementer man skal hæfte sig ved i tekstlæsningen. Forskellige metoder er forskellige bud på hvad man skal kigge efter og evt. i hvilken rækkefølge man skal kigge efter det i, så man ikke blot sidder tilbage med et førstehåndsindtryk.

Hvilken metode man vælger afhænger af éns litteraturopfattelse – hvad man mener litteratur er. Denne opfattelse kan være bundet til forfattere, samfundet, sproget osv. Hvis man fx opfatter litteraturen som en afspejling af tiden, så vil det påvirke metoden, og man ville fx aldrig benytte sig af nykritikken.

Hvilken litteraturopfattelse man har bunder i éns verdensanskuelse – éns ontologi – altså hvad man mener virkeligheden består af, hvad der er reelt og irreelt og hvad der er vigtigt og uvigtigt. Dette niveau hidrører videnskabsteori, og derfor er studium generale relevant for litteraturforståelse, selvom man i en litteraturanalyse typisk kun beskæftiger sig med de lavere niveauer.

Metode, litteraturopfattelse og verdensanskuelse er forudsætningerne for analysen, dens aksiomer, og alle læsninger tager udgangspunkt i dem. Forskellen på en fagpersons litteraturanalyse og en almindelig læsers læsning er at fagpersonen skal være bevidst om disse forudsætninger, mens den almindelige læser typisk ikke er bevidst om dem.

Når man ud fra sine forudsætninger har bevæget sig fra elementer over strukturer til betydning er resultatet en læsning/analyse. Hvis den gør én klogere på teksten er det en god analyse, og det bliver derpå et argument for forudsætningerne.

Litteraturanalytikernes empiri er læsningerne og disse er videnskabelige fordi der opstilles hypoteser som forsøges eftervist. Argumenterne beror på iagttagelser i den konkrete tekst og dissse fører til etableringen af overordnede strukturer.

Teoretiske tilgange

Andre tilgange

Etisk litteraturlæsning, Hermeneutik, biografisk metode, fænomenologisk læsning, ideologikritik, feministisk litteraturkritik, receptionsæstetik, postkolonialisme

Teoretisk baggrundsviden
Sprog	Grammatik og Semantik	Ord	Fonologi Morfologi
		Fraser	Syntaks Sætning
		Tekster	Stilistik Logik Tegnsætning
	Pragmatik		Tekstvidenskab Kommunikation Talehandlinger Retorik Diskursanalyse Samtaleanalyse Oversættelse
Litteratur			Genre Litteraturanalyse Nykritikken Narratologi Dekonstruktion Kanon
Kultur og medier			Elektroniske medier Digital litteratur Repræsentation Adaptation Remediering Performativitet