litteratur
Fundament
Fra verdensanskuelse til læsning[1]
|
Verdensanskuelse | ||||||||
| ↓ | |||||||||
| Sprogopfattelse | |||||||||
| Forudsætninger | ↓ | ||||||||
|
Litteraturopfattelse | ||||||||
| ↓ | |||||||||
| Metode: | Hvilke | elementer |
? | ||||||
| ↓ | |||||||||
| struktur | |||||||||
| ↓ | |||||||||
| betydning | → | læsning, analyse | |||||||
| argument for | |||||||||
Grundlaget for litteraturanalysen er at kunne skabe strukturer, der har betydning. For at skabe denne betydning skal man benytte en metode der vejleder en i hvilke elementer man skal hæfte sig ved i tekstlæsningen. Forskellige metoder er forskellige bud på hvad man skal kigge efter og evt. i hvilken rækkefølge man skal kigge efter det i, så man ikke blot sidder tilbage med et førstehåndsindtryk.
Hvilken metode man vælger afhænger af éns litteraturopfattelse – hvad man mener litteratur er. Denne opfattelse kan være bundet til forfattere, samfundet, sproget osv. Hvis man fx opfatter litteraturen som en afspejling af tiden, så vil det påvirke metoden, og man ville fx aldrig benytte sig af nykritikken.
Hvilken litteraturopfattelse man har bunder i éns verdensanskuelse – éns ontologi – altså hvad man mener virkeligheden består af, hvad der er reelt og irreelt og hvad der er vigtigt og uvigtigt. Dette niveau hidrører videnskabsteori, og derfor er studium generale relevant for litteraturforståelse, selvom man i en litteraturanalyse typisk kun beskæftiger sig med de lavere niveauer.
Metode, litteraturopfattelse og verdensanskuelse er forudsætningerne for analysen, dens aksiomer, og alle læsninger tager udgangspunkt i dem. Forskellen på en fagpersons litteraturanalyse og en almindelig læsers læsning er at fagpersonen skal være bevidst om disse forudsætninger, mens den almindelige læser typisk ikke er bevidst om dem.
Når man ud fra sine forudsætninger har bevæget sig fra elementer over strukturer til betydning er resultatet en læsning/analyse. Hvis den gør én klogere på teksten er det en god analyse, og det bliver derpå et argument for forudsætningerne.
Litteraturanalytikernes empiri er læsningerne og disse er videnskabelige fordi der opstilles hypoteser som forsøges eftervist. Argumenterne beror på iagttagelser i den konkrete tekst og dissse fører til etableringen af overordnede strukturer.
Argumentationsanalyse
James Phelan: Rekonstruktion af kritisk og teoretisk argumentation.